United States or Vietnam ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hvad er det, der skal siges? fôr Nils rasende op; han havde hele Tiden haft paa Fornemmelsen, at der laa noget og truede bag Konens mutte og afvisende Holdning; og nu var hans Selvbeherskelse opbrugt Hvad er det, der skal siges? gentog han, da ingen straks svarede Hvad er det for Lumskerier, I har haft for?
Paris har forekommet ham meget mindre, og mindre glimrende ogsaa, end han havde troet, men den har samtidig forekommet ham saa mærkværdig hjemlig og hyggelig. Det er Fornemmelsen deraf, der behersker alle andre, og det er med Velbefindendet, som denne Fornemmelse vækker, at han gaar i Seng. Naar han den næste Morgen vaagner, har han slet intet Hastværk for at komme ud igjen.
Det var frygtelig vanskeligt ikke at tale venligt med min Nabo. Hans Ligefremhed og Jevnhed er saa indtagende, men jeg gjorde alt, hvad jeg kunde, for at koncentrere mig om Christopher og lade være med at tale med ham men jeg véd ikke hvorfor Fornemmelsen af, at han var mig saa nær, fik mig til at føle jeg véd ikke hvad.
"Saa undskylder De jo nok, jeg er kommet," sagde hun. William boede med bare Vægge, der var ingen Tæpper over Bordene, paa Reolerne flød det med Haarbørster, skidne Flipper og aflagte Slips. Man havde paa Fornemmelsen, at der altid var halvt koldt, og at ingen boede der.
»Jeg forstaar Dem fuldtud!« erklærede Grev Campnell og saa tankefuld hen for sig. »Det er en lidt vanskelig Opgave !« »Meget vanskelig! Jeg indrømmer det. Men hvad skal vi gøre? Med Deres Resultat vil det staa eller falde. Jeg personlig har instinktmæssig paa Fornemmelsen, at Uvejret hænger os over Hovedet.
Nina stod i Spisestuen og vaskede Kopper, hun talte til ham og han havde paa Fornemmelsen, han svarede. Han drak et Glas Vand ved Buffetten, gik saa ind i Dagligstuen og satte sig paa den lille Puf. Han var ikke vaagnet endnu. Lidt efter kom Nina ind, hun fortalte om et Par Visitter, hun havde haft, om sin Sangtime, om Lærerinden, om Pigen, der havde slaaet et Glas i Stykker. William svarede ikke.
Til at træffe sammen med ham havde han imidlertid ikke Lyst. Han havde paa Fornemmelsen, at Bøg maatte være bleven en hyppig Gæst hos Fru Herding. Og derfor holdt han sig selv borte derfra. Hvad skulde han i Grunden ogsaa hos de Mennesker? Hvorfor grave sig dybere ind i et Bekendtskab, som dog ikke i Længden kunde fængsle ham?
Gjorde jeg det nu, vilde jeg jo give Arbejderne Ret." "Ja ja," sagde Hansen-Maagerup, "der kommer maaske en Tid det kan jo være, at alting bliver bedre, end vi tænker." Men han følte selv, at hans Trøst var tom. Lidt efter var de hjemme. Han gik straks i Seng. Han havde paa Fornemmelsen, at Bøg helst vilde være ene.
Hun gik med sænket Hoved, men hendes Skridt var hurtige. Flyge havde paa Fornemmelsen, at hun vilde bort fra de Andre. Han bøjede om ad en Sidegang, og hun fulgte med uden at gøre nogen Bemærkning derom. Han gik og iagttog hende. Det var bedst at lade hende være i Fred nogle Minuter. Hun var øjensynlig gal i Hovedet. Og Vreden burde have Tid til at trække til.
Og han havde paa Fornemmelsen, at han med Flid undgik at blive alene med ham. Men en Aften kunde det ikke undgaas, at de kom til at følges ned ad Gaden, da de skulde hjem. De var længe uden Ord. Flyge gik og nynnede. Hansen-Maagerup tænkte et Øjeblik paa, om han skulde gaa lige løs paa det, der dog laa dem begge paa Hjerte, og spørge ham, hvad i Grunden hans Mening var med Anna.
Dagens Ord