United States or Nicaragua ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hun laa fordybet i glade Minder og nynnede sin sædvanlige Aftensang, den, hun havde nynnet for sine Børn, da de var smaa og levende: Stormen lad den kun fnyse, Bølgen lad den kun slaa; Drømmenes Land, de lyse, Kan de dog aldrig naa ... Drausenbeimir ...! fniste hun saa lyksalig lidt efter og sov ind.

"Hør, Nina saa siger Du jo ingenting ... slet ingenting." "Slet ikke ..." "Ja, for ellers vilde det bare skræmme ham ..." Nina nynnede igen: "Naturligvis." Saa sad de lidt. Sofie saá gennem Døren ind i Spisestuen: Lampen gjorde den Damaskesdug helt skinnende. Det ringede nede paa Porten. "Mon han kommer allerede." Nina stod paa Springet til at lukke op i Entréen.

-Satan, Satan.... I yderste Grad havde Bearbejderen trængt til »sin mildnende«, mens Prinsessen og Gaasepigen svirrede i Nat-Musseliner ud og ind mellem Dørene.... Hist kysses de og gør Kur. Vaage man vi, Som har Jour. Ene er vi. Der var ganske stille i Salen udover Halvmørket af Hoveder, der langsomt rokkede, som nynnede alle uhørligt med. Varmt var der blevet.

Sofie tændte, hun saá til Kakkelovnen. "Jeg stænker Eau de Cologne paa," sagde hun. "Ja, William holder saa meget af Parfume." Nina saá til Bordet, flyttede for tyvende Gang et Par Assietter. "Nu kommer han vist straks," sagde hun og kom ind i Dagligstuen. "Klokken mangler et Kvartér." Sofie satte sig til at sy, Nina sad og nynnede henne ved Klaveret.

Vilsac var distræt ... Hans Øine var ude i Salen ... ved et valsende Par Aa hans Hustru og Carl ... Vilsac følte, Grevens Blik fulgte ham, og han vendte sig. Saa et Sekund mødtes deres Øine. -Ja, sagde Grev Urne, og han gik tilbage i Salen, Frankrig er et vanskeligt Land at regere. Carl og Ellen var hørt op at tale. Ansigt ind mod Ansigt, nynnede de sagte Valsens Melodi ... Saa holdt Musiken op.

Og hun holdt med begge Hænder Dukken ud over Sengekanten, idet hun satte sin Tunge ind mod Tænderne og frembragte en hvislende Lyd: Tssss ...! sagde hun Saa, saa, saa ...! Nu sover vi pænt igen ...! Og med Dukken i Armen lagde hun sig tilbage i Sengen, medens hun beroligende nynnede sin Yndlingssang om Drømmenes stormfri Lande ... Hos gamle Seemanns. Sover Du, Far? Øff ...! Hva' er 'et, Mor?

Fru Bai nynnede hen ad Vejen. Naar de kom hjem, blev hun staaende i Døren, mens Bai hentede Haandlygten og gik over og saa' efter Sporet til Nattoget. Han kom tilbage. Naa sagde han. Katinka aandede ud i Luften, langt. -Hvor Kulde er rar, sagde hun, og slog ind gennem sin egen Aande i Luften med Haanden. De gik ind. Bai laa i Sengen og røg en Stump Cigar.

Ida fik Vandfadene bort, hastig og travl, og fik Maden smurt til dem alle: Ja, idag vilde der være dejligt langs Søerne. Det var det bedste, det Morgenløb efter Vagten. Hun gik og nynnede og smaasnakkede med hver, mens hun bragte Maden rundt, til hun, stille, aabnede Døren til "A", hvor der var mørkt endnu. -Godmorgen. Hr. Doktor, sagde hun.

Han drev længe om paa de skumrende Gange og nynnede sagte hen sig for, og kom han endelig op, hvor hans Sovekammerater, hede i Hovederne, sov dybt med aaben Mund, laa han timevis vaagen og følte en Susen i sit Hoved som en Rus af Vin. Alligevel var han ikke træt om Dagen. Saaledes gik den første Tid.

Hun gik og nynnede som hun ofte gjorde i de sidste Dage; saa, da hun kom til Graven, stod Schønaich ved Gitret. Han vendte sig, hilste og vilde gaa. Ellen aabnede Laagen. -Hvorfor vil De gaa? spurgte hun. -Jeg havde ikke ventet, at De kom her saa silde. Jeg gaar saa tidt herned. -Ja ikke sandt? Ellen lagde Krandsen paa Graven her er høitideligt her under Granerne? Det er mit Yndlingssted ...