nynnet

Opdateret: 23. juni 2025

Hun laa fordybet i glade Minder og nynnede sin sædvanlige Aftensang, den, hun havde nynnet for sine Børn, da de var smaa og levende: Stormen lad den kun fnyse, Bølgen lad den kun slaa; Drømmenes Land, de lyse, Kan de dog aldrig naa ... Drausenbeimir ...! fniste hun saa lyksalig lidt efter og sov ind.

Gustav Wied - Fædrene æde Druer: Slægten, Opus 2