United States or Armenia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nu knalder Champagneflaskerne, nu fyldes Bordene, vittige Journalister holder Taler for Duchamel, for Jaluzot, for Mademoiselle Chose; og Mademoiselle Chose selv synger Kupletter af "Mascotte" og "le beau Nicolas" for at bevise, at hun er debuteer-fähig.
Garconerne flyver, Vittighederne holder Festfyrværkeri, Latteren faar de Graadige i Dansesalen til at komme op og klumpe sig i Tilskuerklynger ved Dørene. Man slaar Bordene sammen. Prinsen betaler. Der er altid en Prins eller en Nabob paa Halvtreds.
... Martens selv saa' man ikke meget til i Konsortiet: han kneb mest ud af Kontoret ned i Konversationssalen, hvor han bredte de farvede Planer til sit Sommerhotel ud paa Bordene, forklarende for hvem der vilde høre det: byggende Broer over Strandvejen med Armene i Luften, farveblændet foran den tænkte Spisesal i mavrisk Stil med blaat og Guld.
-Men Bordene, Tine, sagde hun, og hendes Tonefald skiftede, mens hun saá hurtigt og langt hen over de hvide Duge: -Der er ikke nok til Lars Forkarl. Hun stod grundende foran Lars Forkarls Bord. -Men Tine, hvad skal man ogsaa finde paa til Lars Forkarl? Pludselig virrede hun med sit Hoved: -Tine, sagde hun, løb ind til Fritz. Vi stjæler ti Cigarer. Tine listede ind i Faderens Stue.
Og han fandt siddende i Helligdommen dem, som solgte Okser og Får og Duer, og Vekselerne. Og han gjorde en Svøbe af Reb og drev dem alle ud af Helligdommen, både Fårene og Okserne, og han spredte Vekselerernes Småpenge og væltede Bordene. Og han sagde til dem, som solgte duer: "Tager dette bort herfra; gører ikke min Faders Hus til en Købmandsbod!"
Mens et Par Bankherrer fra Provinserne ravede hummerrøde rundt i Forvirringen i Svalehaler og Brandspande og faldt Venner og Bekendte gladelig om Halsen over Bordene.
Og idet han gav sig til at halvlé igen, sagde han: Det er kun et Gode, at saadanne Folk har godt af at vente en Tid paa deres Penge.... Konferensraaden traadte gennem Glasdøren ud paa Gangen. Inde bag de modsatte Spejlruder saa' de Restavrationssalen: der var blevet fuldt ved Bordene; Fade, Glas og Kølere blinkede allevegne og Solen stod ikke paa mere.
-Maa vi komme? raabte Børnene i Dagligstuen. -Straks, sagde Tine og lukkede Døren bag sig. Hun havde reddet Cigarerne. -Gud ske Lov, sagde Moderen, der sukkede, som om hun var befriet for en Byrde. -Saa binder vi dem om med et rødt Baand, sagde hun. -Jeg har ingen Baand, sagde Tine. Moderen saá sig om, hen over alle Bordene: -Vi tager en Sløjfe fra Frk. Jespersens Fichu.
Saa sagde hun og spilede begge sine Hænder ud paa Sofaen, mens hun lo ganske sagte: -At jeg sidder her. Karl smilte glad til hende og saá saa ud paa Folk i Salen, der knap fik Plads ved Bordene: -Ja, vi sidder s'gu bedst. Ida blev siddende som før: -Hm, sagde hun saa med den samme Stemme: det er li'som vi var paa Skovtur.
Og da Niels Tjener til sidst havde overladt hende Brændevinsflasken og Glasset, og hun var gaaet omkring ved Bordene og havde skænket Snaps baade for Mændene og Konerne, da var hendes Skaal bleven udbragt under stor Jubel. Men saa var hun pludselig bleven hentet op af Kammerjomfruen. Hendes Mama vilde tale med hende.