United States or Gambia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Aa, lad mig blive, lad mig blive! Jeg skal være saa sød og god og rar! Og du skal nok faa Fornøjelse af mig! Lille, lille Bedstemor, lad mig blive, lad mig blive! Men hun maatte jo af Sted, Pigebarnet.
Men saa slap han hende lige saa pludselig igen, styrtede ud af Døren til Taarntrappen og forsvandt .... Naa, min gode, sagde den gamle Frue, da Pigebarnet omsider mødte frem med Sjalet hvor bliver du af? Frøkenen rystede og stammede og kunde ikke faa et Ord frem. Har hun set Spøgelser? spurgte Baronessen.
Som vi nu nærmede os Frederikshavn, det var bleven Aften, saa vilde jeg haft Kaptajnen paa Broen, det saa' dog alletider korrektest ud. Han og Mary laa i Køjen med Klæderne paa, de snuede begge to, det vil sige, jeg tror nok, Pigebarnet sov Rævesøvn. »Nu er vi inde,« sagde jeg og rumsterede. »Go ahead!« rasede Kaptajnen.
Men jeg rejser jo i Dag, Baby! tilføjede han alvorligt. Gør du? spurgte Pigebarnet betuttet. Det havde jeg sgu helt glemt! Men Baby dog! udbrød Hendes Naade dybt rystet. Hvor faar du saadanne Ord fra? Pardon, lille, bitte, allerdejligste Mama! bad Karen indsmigrende og fløj Moderen om Halsen. Maa vi saa? gentog hun.
Og Aften efter Aften mødte Moderen frem og spurgte sin halsstarrige Datter, om hun nu vilde ægte sin kære Fætter og blive Herskerinde paa Næsset. Nej! I tretten Døgn holdt Pigebarnet Stand. Men den fjortende Dags Aften gav hun sig over. Og tre Uger senere fejredes Brylluppet, og hun gik i Brudeseng med Fætter Hannibal og var nu hans retmæssige Baronesse for Gud og Mennesker.
Uldahl-Ege. Denne Ukas blev modtaget med almindelig Jubel baade i Hovedfløjen og i Asylet; og der blev straks samme Aften afholdt en ekstraordinær Kaffelystighed. Den gamle Svend tør ikke komme hjem, førend Jomfru Helmer er rejst! sagde Frøken Frederikke. Og Pigebarnet havde Ret. Nils Uldahl vovede ikke at vise sig paa Havslunde, saalænge Mathilde Helmer endnu færdedes der.
Men om Morgenen Klokken fem, maa De vide, saa stillede jeg jo og dundrede Pigebarnet op. Jeg maatte ind i Kammeret til dem, saa galt var det huha. »Nu ingen kære Mor,« tordnede jeg til Tøsen, som gerne vilde snue videre. Kaptajnen laa underdrejet og glippede med Øjnene, han var ædru nu og skammede sig morderlig, det var tydeligt.
Veninde Minka Thorsen. Da Mose-Minka var eneste Barn, og Jægermester Thorsen ansaas for meget velhavende, mødte Partiet kun Tilslutning hos Madam Henriksen skønt Pigebarnet var godt og vel femogtyve Aar yngre end sin Fæstemand. En Dag efter Middag lod Madammen derfor spænde for og kørte paa Visit hos sine nye Slægtninge. Hans maatte blive hjemme. Pompadour saa bedst, naar hun var alene ...
Da Lunds var komne hen ad Gaden, sagde Skovrideren, der havde Konen under Armen: -Fik hun Smørret og Skinken? -Ja, det lille Skind. Skovrideren gik lidt, saa sagde han: -Nej, hun sidder s'gu paa hende. -Hun er jo syg, Lund.... -Men det ligner ingenting at lade Pigebarnet sidde dér uparret sine bedste Aar. Selv vidste hun s'gu nok, hvorhen den "vejrede", da hun skrubbede som Mejerske. -Naa, Lund.
Saa løb hun pludselig hen og slog sine Arme om Onkelens Hals: Gi'r du os ikke nok Lov? bad hun, idet hun løftede sig op paa Taaspidserne og lavede Trutmund til Kys. Men Karen dog! sagde Hendes Naade og rødmede uvilkaarlig ved Barnets Adfærd. Grev Scheele klappede venligt Pigebarnet paa hendes brune, buttede Kind.