United States or Chad ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg haaber, Du finder noget her i Nærheden. Jeg tænker paa Lindholms, som skal til Nizza med den syge Mary de rejser jo altid med de Tæringsyge, naar det er for sent. Du kunde maaske leje der, naar vi luftede godt ud og ellers rensede. Du véd, det er lige herved, og godt vil det være for Kate lige ved Grønningen og "Linjen". I maa jo ogsaa tænke paa Helbreden.

Saa listede jeg hende paa Banen og i Kupeen. »Good by, Mrs. Marynikkede jeg nok saa høfligt efter hende, da Toget gik, for hun skulde jo immer forestille Kaptajnens Kone. Men véd De saa, hvad hun raabte. Alle paa Perronen hørte det: »Hold Kæft, dit gamle Fjols!« ... Ja egentlig raabte hun noget andet end som Fjols, men jeg vil ligefrem ikke ta' det Ord i min Mund, føj for Satan!

Fru Carruthers var altid meget fordringsfuld, og hun valgte dem selv hos Doucet. Hun sagde, at man aldrig kunde vide, naar der kunde blive Ildebrand. "Kære Evangeline, De er meget ung, saa De kan sandsynligvis ikke forstaa det," sagde Mary, "men jeg synes ikke, at denne Natkjole paa nogen Maade er passende for en ung Pige eller for Resten ikke for nogen god Kvinde.

Fru von Eichbaum gik ind i den næste Stue, før hun sagde: -Dampet er her. -Og, tilføjede hun: saa taler vi forresten naturligvis ikke om det. Fru von Eichbaum tænkte stadig paa det med Mary. -Gud, Mille, sagde Generalinden: man véd dog, hvad en Indbildning gør. Og i vore Dage, hvor Folk vil være sy'e.... Bag Kabinettet laa Kates Værelse. Det var tomt. Frøken Kate vilde have sine egne Møbler med.

Jeg er blevet meget gode Venner med Englene, de er søde og meget velopdragne. Lady Ver forstaar sig øjensynlig meget bedre paa det end Mary Mackintosh, skønt hun ikke taler paa den Maade. Jeg kan ikke tænke mig, hvad jeg skal gøre, naar jeg tager herfra.

Føj for den slemme, tænkte han, dèr røg s'gu halvandet Tusind Pund, de #kunde# været spart; det var ligegodt en lovlig dyr Kæreste ... Og ind gennem Kahytten styrede han og lige fluks i Kammeret til Miss Mary. De andre blev siddende og pimpede, flere af dem døjede med at se Glasset.

Masser af de gifte Kvinder, jeg saá i London, var yndige, jeg hørte altid, at de var smukkere end de havde været før men Mary Mackintosh er ganske rædsom. Hun kan ikke være mere end syvogtyve, men hun ser ud, som om hun var mindst fyrre, og hun er svær og strutter ud paa alle de gale Steder og er flad, hvor hun burde strutte ud. Og de fire Børn!

"Vi véd nok, at Fru Carruthers havde nogle besynderlige Ideer," sagde Lady Katherine stift, "men jeg haaber, Evangeline, at De nu selv er fornuftig nok til at forstaa, at saadant et et Klædningsstykke slet ikke er sømmeligt." "Men hvorfor dog, kære Lady Katherine?" sagde jeg, "De véd ikke, hvor den er klædelig." "Klædelig," næsten skreg Mary Mackintosh.

"Det véd jeg nok," sagde hun; "men jeg kalder hele Slægten McTavish det ligner det noget, og det ærgrer Mary saadan, hun retter mig hver Gang. Har De nu ikke faaet Lyst til at blive gift og blive akkurat som Mary?" Der var et Glimt i hendes Øjne. Jeg sagde, at jeg endnu ikke havde været vild efter det. Jeg vilde først ud og se Livet. Men man kunde ikke se Livet, uden at man var gift, sagde hun.

Han saá ud som en ondskabsfuld Høne, og heldigvis kom Jessie i det Øjeblik tilbage til Kabalen, og saa kunde han ikke sige mere. Lady Katherine og Fru Mackintosh gik med op i mit Værelse, da vi var paa Vejen op i Seng. Hun Lady Katherine vilde vise Mary, hvor smukt de havde faaet det lavet i Stand; det havde været hendes, før hun blev gift.