United States or Denmark ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det faar og hun saa lige paa Fyrstens Ansigt, mens hun talte først Skammen, der lever længere end Lidenskaben -Skammen? Grevinden rystede paa Hovedet og blev lidt tilbage. Dette interesserede hende ikke. Men Schønaich gik nærmere hen til Ellen og talte dæmpet, da han sagde: -Skammer sig og hører op at elske? Ellen hørte ikke.

Der var kommet et Tidspunkt, hvor denne evige Leflen med og Befølen af Lidenskaben, hvori hun hendrev sit Liv, havde virket paa hendes Sind som en Drik Saltvand, der kun vækker Tørst og gør Læberne tørre. Hendes Sind var ligesom udtørret, og hun søgte altid paany de samme Sindsbevægelser, der bestandig paany skærpede Sjæletørsten.

Ja lad os bare se at lave en Roman ud af det, sagde Schønaich. -Hvorfor ikke? Tror De egenlig Fyrst Carolhausen Ellen saa paa Fyrsten nu og da Lidenskaben nogensinde ser paa dens Værd, man elsker? Saa tror jeg desværre ikke, der vilde findes saa megen Kærlighed i Verden. Nei det har Lidenskaben ikke Tid til.

Gud give, at vi kunde træffes og være sammen om mange Aar, naar Tiden har taget Lidenskaben bort; Venskabet kan den ikke berøre, jeg veed, at Ingen af os vil glemme den Anden. Men du kommer vel til at leve i Udlandet, det var for megen Lykke at have dig i Nærheden som Ven. Farvel min elskede Ven Farvel! Minna. Jeg læste Brevet flere Gange igjennem.

Men naar de saa mødtes, og de sad overfor hinanden og hun lyttede med sit ganske Væsen paa blot én Lyd, én Tone, som Lidenskaben har dem saa sneg Uvirkeligheden sig langsomt ind over hende, og de følte begge hjælpeløst den samme uhyre Modløshed, under hvilken de sank sammen.... Og der var ingen Mulighed for et Samliv til at klare det.