United States or Armenia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men han virker med samt sit Weimar nu paa mig, som var han af Sten. Tante Anna foretrak de kvindelige Forfattere og der førtes derom en skændende Strid: -Sproget kan jo, sagde Tante Thilde, være meget pynteligt, men Indholdet, kære Ven, det er altid det samme om den Kærlighed. -Og det Stadium kommer man jo dog, Gud være lovet, over. Desuden, man kan ha'e nok i Livet. Før Te gik Tanterne igen.
Moderen gned og gned med Handskeskind og Eau de Cologne. -Saa, i Guds Navn, nu maa det være, sagde Moderen. Faderen førte Tanterne til Bords. De var i sort- og hvid-stribet Silke deres table d'hôte Kjoler fra Badet og de bar mange Ringe, der ligesom klaprede paa de meget afmagrede Fingre. De medbragte to Pulveræsker, som de anbragte hver ved sin Kuvert. Børnenes Øjne stod stive af Skræk.
-Men det forstaar sig, ogsaa i Schweiz maa man jo nøje kende Mærkerne. Naar Tanterne kom tilbage, hvilte de. Det vil sige, at de sov to Timer, indsvøbte i Uldtæpper. -Lille Du, sagde Tante Bothilde, der er kun Uld. Franskmændene, der er Folk, som vil bevare sig rørige, har altid Uldmadratser. -Oven paa deres Springmadrats, sluttede hun efter et Sekunds Forløb.
I sit stille Kammer, i sit stille Kammer ligger mit Hjerte ligger mit Hjerte Lig. Der blev ikke sunget mere om Aftenen, og Børnene fik aldrig Lov til, før de skulde i Seng, at danse i deres Natkjoler i Dagligstuen. Tanterne var komne. De benyttede Stedet som et Efterkur-Ophold, naar de kom fra Badestedet. De var lavt-talende, ranke som Lys, og bar altid Halvhandsker.
Kate nikkede igen med Rideslæbet over sin Arm: Voila l'Eglise triomphante , sagde hun og skød Læberne frem; hun havde faaet den Vane efter Karl. -Ja, dér har vi s'gu Tanterne, sagde Karl. Han gik med begge Hænder i Ridebukserne, mens de slentrede videre. Men pludselig vendte Kate om og ruskede i Ventesalsdøren. -Jeg vil skam se dem, sagde hun.
Naar hun kom ned til Tanterne, var hun i stort hvidt Forklæde og saa ud, som havde hun raadet sit Hus fra Klokken fem, da Kærnen begyndte at gaa. De to Tanter sad, meget stive i Ryggene, ved hver sin Side af Bordet i Havestuen og ventede paa deres Te. De gjorde, naar de skulde tiltræde deres Morgen-Kur-Tur, et udpræget Indtryk af Rejsefærdighed.
Naar Tanterne var borte, kom en anden Tid. Moderens veninder aflagde Besøg. Det var Døtrene fra Godset, hvor hun var opdraget. De virkede som brogede Fugle, der kom langvejs fra. I otte Dage skinnede deres Parasoller i Havegangene. Vinduerne stod aabne, saa Hus og Have løb ud i ét; og det summede med fremmede Navne; og Postbudet bragte Breve, hvis Udskrift ingen i Køkkenet kunde stave.
-Naa, sagde Kate, der var i en sort Rejsedragt, som lignede en Ridekjole, og med en Mængde Sølvringe op ad Armen: hils saa paa Tanterne. De to Mynder begyndte paa Opfordringen at springe op og ned ad Generalinden og Fru von Eichbaum, der værgede for sig med Hænderne: -Kære Kate, de er jo lidt voldsomme.
Hun vilde ind, men Døren var laaset: Naa, sagde hun og opgav det, Hæren rykker jo herud. Karl, der ogsaa stod og saá ind mod Tanterne, lo højt. De blev ved at se ind gennem Glasdørene og, mens de stod tæt sammen, lo de begge i glad Fortrolighed af Familien. Der begyndte at blive Uro og Støj, og Herrer og Damer stak Hoveder ind ad Dørene, da Admiralen kom.
Blodet fløj Moderen til Hovedet hos Tanterne gik aldrig noget i Stykker. -Ja, Margrethe slog Du husker slog ... kom til at slaa den ene itu.... -Ja, hvor er Margrethe? Den nette Pige, jeg husker hende jo godt, den nette og vævre lille Person, sagde Tante Bothilde. -Hun kom galt afsted desværre, saa hun maatte ud af Huset.... -Hun osse, sagde Tante Anna.
Dagens Ord