United States or American Samoa ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nede paa Gaden havde der stillet sig et Par Mennesker op og hørte paa Musikken. Undertiden raabte de pludselig i Munden paa hinanden inde i Balsalen, saa man næppe kunde høre Klaveret, mens Støjen summede op. Margrete svingede forbi med Gerson, Grevinde Hatzfeldt kom over Gulvet og inklinerede for William. "Men jeg er opførende," sagde han. Saa dansede de ud. Grevinden var højere end han.
Uafbrudt summede og surrede Latter og Tale, stemmede sig op til en brusende Larm, brast og begyndte igen som en uhyre, mangestemmet Hvisken, der steg og sank. Undertiden blev der næsten helt stille: nede ved Indgangen arbejdede nogle Efternølere sig igennem Mængden. Man troede, det var Atleterne, som skulde optræde, trængte sig frem for bedre at kunne se og tav af Forventning.
En Solsort, som har siddet i Busken lige over den, gnevrer op. En anden svarer forskrækket ligesom i Søvne og snart er hele Tykningen et eneste gnevrende Kor. Arrigt drejer den Hovedet om efter dem, saa trækker den sig tilbage lige saa forsigtigt, som den er kommet. Dæ var bestemt nowet, som rørte sæ, Frærik. De' var en Myg, dæ' summede, Fie. Du me' dine Mygger.
Og hun gav sig til at tale, lidt livligt og lidt stærkt, mens det summede om dem; Tykkerten fra Linen var nu kommen til Hest. -Du kunde gerne sidde lidt roligere, sagde Karl. -Det kunde vel osse lidt nytte, sagde Karl, stadig med samme Stemme og, med pludselig Mine til at rejse sig, lagde han til: -Jeg vil s'gu gaa ud til Direktøren. -Vil Du gaa igen? -Jeg kan jo osse bli'e, sagde Karl.
Mænd, Kvinder og Børn for frem og tilbage mellem Husene og Stranden med Hvalspyd, Olietøj og lignende, og nede ved Stranden myldrede og summede det om Baadene, der blev satte i Vandet og bemandede; et Par laa allerede fuldt lastede med Mænd og flød ude paa Vandet. Og ude paa Fjorden kom Baadene drivende indover med Hvalerne. Det var et stolt Syn.
-Se Drengen, se Drengen, raabte Moderen, der vred sig af Latter paa sin Stol. Ude klaprede Børnenes Træsko paa Trappen. Skoledagen var endt. Moderen løb til Vinduet for at se. Nede paa den hvide Sne summede Ungerne og sloges: -Satan til Unger, sagde Degnen, der var kommet ind, og han slog paa Panden med Spidsen af sin Pibe, der var lidt skæv. -Aa, sagde Moderen: de ligner Lopper paa et Lagen.
Lidt efter lidt blev der mere stille, mens man begyndte at mønstre hinanden og hilse og melde: Den var her og den og den og man nikkede. For hvert kendt Ansigt var det som Velværet voksede: de var her rigtig alle, og man selv sad paa sin gode Plads og talte med. Det var et eget fornøjeligt Velbehag, hvor man mønstrede og mønstredes, mens Stemmerne summede.
Den anden jog pietetsfuld en Flue væk, der summede omkring Ligets Næsebor: Hvem er det, der er inde hos Fruen? Det er ham, den gale Godsejer fra Havslundegaard og Hof jæ geren fra Hvidgaarden og saa Herredsfuldmægtigen inde fra Byen ... han hører jo osse paa en Maade til Familien. Mon der bli'er noget for dem at hole?
Man hørte det; et Kor af lyse Stemmer klang derude. Inde i Stuen summede mange Fluer; man saá nok paa det hvidtede Loft, hvor de havde siddet. -Nej, nej, blev Fru Lund ved: Konferensraaden falder af, og hvem véd, hvor saa vi skal hen. Ida vidste ikke, hvorfor hun pludselig havde tænkt det samme. Men hun sagde: -Men Skovene bli'er da staaende, Fru Lund. -Aa ja.
Ellen saa paa ham, gik til og fra, klappede ham og stirrede igen paa Monumentet med det store Vaabenskjold. Tilsidst begyndte hun at kede sig; og spurgte om det og det og fik intet Svar. Saa kunde det hænde, hun blundede lidt i Sommervarmen, med Hovedet op til Marmorstenen, mens Myggene summede. Naar hun da vaagnede ved en Susen i Granerne, fór hun op. -Fader, sagde hun og tog i ham: Fa'er.
Dagens Ord