United States or Greenland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og naar man slog Lejr paa Plænen hernede, kastedes Lyden af Stemmerne, Latteren og Tummelen vidt ud over Bugtens Vand ...
Derinde var der atter saa tyst som før. Berg vendte sig og gik: her var der ingen Hjælp at yde og intet Raad at give. Han lukkede Døren til Gangen, og næppe havde Damerne i Dagligstuen hørt Lyden af Døren, som blev lukket, før der brød ud en Strøm af Bebrejdelser og Forbandelser mod »dem, der havde forledt ham«. Da Berg hørte Stemmerne ud i Gangen, forstod han strax.
Lige med ét sagde hun rask og tømte sit Glas: -Aa jeg si'er, jeg tog hjem at drikke The med Owans; og hun lyttede efter Stemmerne i Nabokabinettet. hvor der nu blev livligt, og hun listede paa Tæerne Hys, sagde hun og slog med Haanden hen imod ham; hvad hun havde for smaa geskæftige Hænder hen til Døren og lagde Øret til: Hys; hun holdt Fingeren op.
Mitte var vaagnet ved Lyden af Stemmerne, og hun var krøben ned ved Fodenden af sin Seng, hvor hun sad ubevægelig og stirrede paa de stridende med store Øjne. Agathe gik helt hen til Portieren. Nu hørte hun, at Fru Dunker græd, og Scheele gik op og ned foran Spejlet, mens Fru Dunker talte klagende.
Samtalen imellem dem var gaaet istaa, og hver sad i sine Tanker, mens Stemmerne lod halvhvidskende i Stuen: -Nej lille Herluf sagde hun og satte pludselig Fødderne energisk i Gulvet for at rejse sig: man kan jo more sig uden at »synde«, sagde hun og gik fra ham.
Naar man saa opdagede, at man havde taget fejl, tog Larmen af Stemmerne fat med fornyet Styrke. Fru Ellis kedede sig. "Her er virkelig ikke rart," sagde hun. "Skal vi ikke hellere gaa hen og faa os noget Øl?" "Saa faar vi ikke noget at se," sagde hendes Mand. "Du er ogsaa saa Satans lidenskabelig. Du skal altid ha'e noget, enten af den ene eller af den anden Slags."
Sent om Aftenen iagttog de Skibbrudne flere Gange Lanterner paa forbisejlende Skibe, som de i deres pludseligt vaagnede Haab troede ganske nær. De raabte og kaldte, i samlet Skrig eller to-tre Stykker ad Gangen anstrængte de Stemmerne til det yderste.
Hun bøjede sig ud af Vinduet. Man hørte Stemmerne fra Terrassen lige herop. -Der er dog smukkest ved Skovmøllen, sagde hun igen og vendte sig halvt til Hr. Overførsteren. -Jeg ved, Deres Højhed finder det, sagde Overførsteren. De tav lidt. Prinsesse Maria Carolina blev ved at se ud i Haven. -Der er jo Sorg i Skovmøllen, sagde Hr. Overførsteren. Hendes Højhed svarede ikke straks.
Og et Par af de mindste faldt, mens de kniksede, og laa og græd paa Jorden og stolprede op igen og kniksede igen, mens Taarerne løb dem ned over Kinderne.... Maria Carolina sad genert og rød i Hovedet paa sin Bænk og nikkede og takkede. Smaapigerne var forbi. De summede sammen i Kreds og kom ikke frem det lød som en Syngen, Stemmerne henne i Alleen. Mlle Leterrier saa' paa Uhret.
Lidt efter lidt blev der mere stille, mens man begyndte at mønstre hinanden og hilse og melde: Den var her og den og den og man nikkede. For hvert kendt Ansigt var det som Velværet voksede: de var her rigtig alle, og man selv sad paa sin gode Plads og talte med. Det var et eget fornøjeligt Velbehag, hvor man mønstrede og mønstredes, mens Stemmerne summede.
Dagens Ord