United States or Bolivia ? Vote for the TOP Country of the Week !
I et Nu var Mlle Leterrier i "Sanssouci". Det var en gammel Vane hos Mlle Leterrier at beskæftige sig med Sanssouci. Hendes tidligere Elev havde været af Huset Hohenzollern. Mlle Leterrier havde grupperet sin Undervisning om Frederik den Store. Nu var hun i Vanen: Mlle Leterrier arriverede fra alle sine Udgangspunkter pludseligt hjem til "Sanssouci". Det var gammel Vane.
En Bi kom summende op mod Terrassens Skygge, surrede bort igen ud i den store Sol. Det var saa dejligt at sidde her i Fred, næsten som sad hun lidt alene. Hun skottede til Mlle Leterrier, bange ved hver en Støj.
De smaa Unger tumlede om dernede i deres Lærredskitler, lo og hvinede og legede "sidste Slag" ... Det lød op som en Jubel. Maria Carolina stod og saa' saa "langt" ud over Rækværket. Mlle Leterrier fandt et nyt Udgangspunkt. Træt slap Maria Carolina Gelænderet og fulgte efter Guvernanten. Dernede sang de. Maria Carolina kendte Sangen.
-Jeg saa det jo, sagde Fru von Pøllnitz, Hendes Højhed rejste sig straks efter Balkonscenen. -Og gik alene med en Lakaj. #Hjem?# spurgte Mademoiselle Leterrier. -Paa Slottet saa man Hendes Højhed Klokken elleve, min Go'e. -Klokken elleve. Mlle Leterrier trak Ordene ud, som om hun vilde presse ind i dem alle de Misgerninger, man kunde begaa fra Balkonscenen til Klokken elleve.
Komtesse von Hartenstein sad ovre hos Mademoiselle Leterrier. -Min Go'e, sagde hun, det er Nerverne ... Men hvem der #lider#, min Go'e det taler man ikke om ... Højheden har #Indfald:# Igaar #gik# vi hjem fra Theatret #Gik?# -Ja min Go'e, vi gik; Højheden sendte Vognen bort ... #Det# Slæbeskørt #har# jeg haft min Nytte af.... Komtesse von Hartenstein beskrev ikke, hvad hun led.
Træer og Huse og de røde Tage og Røgen fra Skorstenen op gennem den blaa Luft, og de smaa Skyer paa Himlen, og Lindene og Blomsterne mellem Stammerne og Stubbene, dækket af det grønne Mos, og Fuglene, som sang i Buskettet, og Myggene, der svirrede det var altsammen bare Gloser for Mlle Leterrier. Gloser og Udgangspunkter.
Det var den Leg, hvor de snurrede rundt i en Kreds og en stod derinde i Kredsen og bredte sit Forklæde ud og knælede ned, og saa knælede den anden og saa dansede de to i Kredsen og de andre udenom og holdt hinanden i Hænderne. "Munken gaar i Enge" sang alle Barnestemmerne i Kor. -Deres Højhed vil spørge, sagde Mlle Leterrier, som stadig var i Botaniken.
Mlle Leterrier og Maria Carolina gik videre hen ad Terrassen. Mlle Leterrier var kommet ind i Botaniken ... Hun talte om Bladenes Bygning. -Deres Højhed ved, at Cellerne.... Mlle Leterrier fortabte sig i alt, hvad Hendes Højhed vidste om Celler. Maria Carolina gik stille ved Siden af Guvernanten. Hun sagde sjældent andet end "Ja" og "Nej". Det sagde hun ikke saa livligt.
Og et Par af de mindste faldt, mens de kniksede, og laa og græd paa Jorden og stolprede op igen og kniksede igen, mens Taarerne løb dem ned over Kinderne.... Maria Carolina sad genert og rød i Hovedet paa sin Bænk og nikkede og takkede. Smaapigerne var forbi. De summede sammen i Kreds og kom ikke frem det lød som en Syngen, Stemmerne henne i Alleen. Mlle Leterrier saa' paa Uhret.
Han stod med sit rokkende Hoved ned over Roserne og smilte. Guvernanten holdt op med sin evige Eksamination, gav tre Kniks til Prins Otto Georgs Ryg og slog en lille Bue i Gangen Mlle Leterrier var altid bange for Onkel Otto Georg. Og Maria Carolina sneg sig stille forbi ... De gik op paa Terrassen.... Mlle Leterrier gav tit Maria Carolina Timer paa Terrassen.