United States or Sri Lanka ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og hele Mængden fra Gadarenernes Omegn bad ham om, at han vilde gå bort fra dem; thi de vare betagne af stor Frygt. Men han gik om Bord i et Skib og vendte tilbage igen. Men Manden, af hvem de onde Ånder vare udfarne, bad ham om, at han måtte være hos ham; men han lod ham fare og sagde: "Vend tilbage til dit Hus, og fortæl, hvor store Ting Gud har gjort imod dig."
De Uldahlske Damer havde lukket sig inde paa deres Værelser. Men Nils havde taget Martyriet paa sig og gik stille og ydmygt omkring mellem Mængden. Arrene fra Kampen med Forvalter Larsen saas endnu tydelig i hans Ansigt; navnlig det store, blodrøde tværs over Næsen. Men Nils bar dem uanfægtet til Skue; og Fred og Forsoning lyste i hans Øjne.
De opholdt sig nu en Tid lang der og talte med Frimodighed i Herren, som gav sin Nådes Ord Vidnesbyrd, idet han lod Tegn og Undere ske ved deres Hænder. Men Mængden i Byen blev uenig, og nogle holdt med Jøderne, andre med Apostlene.
Hvad er her paa Færde? spurgte Helmuth, der var bleven standset af Stimmelen uden for Gæstgiveriet. Det er sorte Jakob, der er oppe aa slaas! Kan Deres Højvelbaarenhed ikke skille dem! Han bruger Kniv! lød det rundt om fra. Helmuth trængte sig igennem Mængden hen til Døren. Inde i Stuen gjorde man Plads for hans svære Skikkelse. Det er Baronen sæl! mumledes der. Det er Baronen fra Næsset.
Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig." De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Hånd på ham, thi hans Time var endnu ikke kommen. Men mange af Folket troede på ham, og de sagde: "Når Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?" Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe ham.
Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet. Da siger Pilatus til ham: "Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?" Og han svarede ham end ikke på et eneste Ord, så at Landshøvdingen undrede sig såre. Men på Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde. Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.
Og han sagde til dem: "I sige det; jeg er det." Men de sagde: "Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!" Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus. Og de begyndte at anklage ham og sagde: "Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv at han er Kristus, en Konge."
Som Mængden var han ikke, og hun kendte ingen, der maatte kunne drive det saa vidt som han. Nina havde aldrig været forelsket. Den første Ungdoms flagrende Ømhed, som fylder unge Kvinders Sjæl ligesom med sværmende Sommerfugle, havde hendes hærgede Sind, der var blevet mørkt ved de tidlige Skygger, aldrig kendt.
Andre sagde: "Dette er Kristus;" men andre sagde: "Mon da Kristus kommer fra Galilæa? Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sæd og fra Bethlehem, den Landsby, hvor David var?" Således blev der Splid iblandt Mængden om ham. Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Hånd på ham.
Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han også selv op, ikke åbenlyst, men lønligt. Da ledte Jøderne efter ham på Højtiden og sagde: "Hvor er han?" Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: "Han er en god Mand;" men andre sagde: "Nej, han forfører Mængden." Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.
Dagens Ord