United States or Cabo Verde ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hils Priska og Akvila og Onesiforus's Hus! Erastus blev i Korinth, men Trofimmus efterlod jeg syg i Milet. Gør dig Flid for at komme før Vinteren! Eubulus og Pudens og Linus og Klaudia og alle Brødrene hilse dig. Den Herre Jesus være med din Ånd! Nåden være med eder!

Nu Gud være med Jer, Peer, hils Konen fra mig.« »Tak Fa'er, farvelog med et høfligt Skrabud gik Peer bort. »Se der kan De see, hvad for Studier vi drive herude«, sagde Præsten til os, »vi læser Aviserne forlæns og baglæns, hvad siger De dertil

Saa vendte Rektor sig igen, og med Haandknips og Styrtesø gentog han hurtigt, stadig med stigende Betoning og en vekslende Akcent: "Lad det saa blive bedre, se dog til, at det kan blive bedre; faar vi haabe, det vil blive bedre!" Og saa endte det med et: "Hils dine Forældre!" Det var som et mildnende Punktum. Det var Skolens Straf.

Hun kalder det «Pagtens Ark». Ja, hun er en mærkelig Dame, og jeg skal nok fortælle Dig mere om hende en anden Gang, men nu skal Kusken af Sted med Brevene, og saa maa jeg slutte; bare jeg selv kunde krybe ind i Konvolutten! Hils nu Robert og Tvillingerne mange Gange; men selv skal Du dog have de fleste Hilsener fra Din længselsfulde Kanin. Jeg synes aldrig, jeg skal se Jer mere!

Forvalteren trængte sig frem: Har Frøkenen skudt no'en Rotter? spurgte han og pegede paa Bøssen. Sofie lod, som om hun ikke hørte ham: I har vel ikke fundet Tipoldefars Elfenbensstav? spurgte hun Hans Far fabler bestandig om den i sine Breve. Nej, vi har ikke ... Jeg tror, Godsejeren har taget den med i Kisten. Sofie lo: Det kunde ligne ham! ... Naa, Farvel, Hans Henriksen; og hils Deres Mor! ...

Adolf vilde slaa Følge med hende, og det varede en halv Evighed, før de kom afsted, mens den gamle Frue blev ved at spørge med sin angstfyldte Stemme. -Hils, hils ham, havde hun raabt tilsidst, da de gik, ud over Gelænderet. Og saa havde Frøken Hansen maattet gaa, Gade op og Gade ned, med den gamle Herre, der ikke vilde slippe hende, men snakkede og angstfulde ganske som den gamle Frues.

Demetrius har et godt Vidnesbyrd af alle og af Sandheden selv; også vi vidne, og du ved, at vort Vidnesbyrd er sandt. Jeg havde meget at skrive til dig, men jeg vil ikke skrive til dig med Blæk og Pen. Men jeg håber snart at se dig, og da skulle vi mundtligt tale sammen. Fred være med dig! Vennerne hilse dig. Hils Vennerne, hver især!

"Naa, i Theatret." gentog han i samme Tone, vendte sig og gik ned. Først nede paa Afsatsen, da Pigen smækkede Døren i, raabte han tilbage: "Hils." "I Theatret," det havde straks ligesom taget Vejret fra ham, og han var faldet sammen et Øjeblik. Men hans Hjerne var for træt af Sindsbevægelser, og intet kom til Klarhed, det var kun som en vag og ubestemt, smertefuld Efterdønning.

Der blev stille igen, mens Uret dikkede, saadan underligt springende, som gamle franske Ure gør. -Saa hils, sagde Hans Excellence og det var, som bortslyngede han noget, da han slap sin Stol. Baronesse Ingeborg havde rejst sig: -Gaar Du, sagde hun. -Det er paa Tiden, svarede Hans Excellence, og ene gik han for Baronesse Ingeborg turde ikke følge ham ud gennem Stuerne.

Ja se paa ham! raabte Zacharias. Han er tam. Det er min alvidende Makker. Han hedder Carolus. Men i Øjeblikket kan han ikke sige meget. Det tager sine to Timer at faa ham gjort varm, og der skal en Kradser af et Problem til. Rejs dig, Carolus, og hils paa os!