United States or Germany ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg havde endnu ikke faaet sat Punktum, før Corpus Juris raabte: »Skriv Nicolaiog nu dicterede han saa hurtig, at jeg knap kunde følge ham: »Men Hendes Dyder »Er uden Tal, »Og ingen Lyder »Man finde skal. »Klart hendes Øie, »Lyst hendes Sind, »Frisk hendes Tale »Som Morgenvind

Clas kom med ivrige Kenderspørgsmaal, Mikkel Thøgersen morede sig pludselig over hans løjerlige Talefejl, han hævede Næsen og brast i Grin gru, gru! Da saa Otte Iversen trevent op og trak halvt nødtvungen paa Munden, og endelig rakte han ogsaa Halsen mod Loftet og lo. Hans Latter lød som en Skralde. Saa, Punktum, der holdt han op og sad indesluttet som før.

Nu har De den jo forøvrigt tilbage i bedste BeholdDe saa paa hinanden. Kammerherren forstod ham med Et: Det gik jo aldrig an at røbe det fjærneste i en Assistents Nærværelse. Sagen maatte ende paa denne naturlige Maade: Panama-Gesandten bragte den undskyldende tilbage Punktum. I alle andre Tilfælde blev jo Ministeriet kompromitteret.

Fridrichs Meddelelse meget overflødig. Hotelejeren holdt inde og bed sig i Læben. I sit stille Sind kaldte han det unge Menneske for en generende Idiot. Han hængte den høje Hat imellem sine Knæ, og mens han ivrigt studerede Navnet i dens Puld, sagde han, idet han ligesom med et Smask satte Punktum for Samtalen: "Og Folk rejser jo i Reglen heller ikke for at ."

Saa vendte Rektor sig igen, og med Haandknips og Styrtesø gentog han hurtigt, stadig med stigende Betoning og en vekslende Akcent: "Lad det saa blive bedre, se dog til, at det kan blive bedre; faar vi haabe, det vil blive bedre!" Og saa endte det med et: "Hils dine Forældre!" Det var som et mildnende Punktum. Det var Skolens Straf.

Han kaldte den en Presse af Rang, og han kunde sige, han satte særlig Pris paa den københavnske Presse: Den københavnske Presse forstod Sagen , sagde han, og var deltagende . -Ja, min Herre, sagde han. Deres Presse har megen Fantasi . Han havde sat som et fedt Punktum og pustede, med Hænderne paa sine Knæ.

Passiaren fortsættes ved det solide Frokostbord, hvortil en gammel Guava Rom sætter et stærkt Punktum, idet den tillige gyder Mod i de uvante Rytteres Hjerter; thi Hestene staae for Døren og vente blot paa at bestiges. »All right« siger Planteren, mønstrer Kavalkaden med et Blik og viser Veien ved at ride foran.

Dette Menneske havde Talent, det kunde han se, Evnen, just det, han havde manglet ... Og han begyndte igen at spørge sig selv, hvad dette var, og igen stod han uden Svar. Denne havde det, han selv havde ikke haft det. Punktum. Mere var der ikke at sige. Og han undrede sig over, at han ikke misundte den lykkelige, at det ikke brændte ham, at han ikke led.