United States or Mexico ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke såede, og samler, hvor jeg ikke spredte; derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og når jeg kom, da havde jeg fået mit igen med Rente. Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter.

Dette Menneske havde Talent, det kunde han se, Evnen, just det, han havde manglet ... Og han begyndte igen at spørge sig selv, hvad dette var, og igen stod han uden Svar. Denne havde det, han selv havde ikke haft det. Punktum. Mere var der ikke at sige. Og han undrede sig over, at han ikke misundte den lykkelige, at det ikke brændte ham, at han ikke led.

Nina havde bestandig i Moderens Omhu staaet tilbage for William, Drengens Talent og Ejendommelighed havde skygget for de andre; nu i Sygdommen trængte Stella til Datterens milde Hænder, der var noget velgørende for den Syge i at se paa Ninas høje Skikkelse, rolig bøjet over sit Arbejde ved det runde Bord; den blanke Pande, Haaret, der barnlig var strøget helt tilbage ...

Og han følte igen hele Leden fra de tungluftede Stuer dernede, hvor de udslidte Medarbejdere dukryggede skrev mekanisk omkap med den buldrende Maskine Gravesen, Krans og Stær ... Og Arnoldsen og Lange, der evindelig sad, den ene mismodig og den anden selvglad, og befølte deres eget Talent og kom ikke videre en evindelig Marsch paa Stedet af hele dette »skrivende« Kompagni. Og han selv?

I hele det handlende og industridrivende Paris tager hun ærligt og redeligt Halvparten af Forretningerne paa sig, og det er i Regelen netop den Halvpart, som kræver Hoved og Omsigt og Talent.

Til en saadan Valplads gaar man saa rustet, som man kan blive. For Aktørens Vedkommende er Sagen den samme. Føler den unge Mand Kald for Scenen, har han ingensomhelst Grund til ikke at følge det. Theatret er baade i Stand til at veje hans Talent op med Guld og til at byde ham en social Stilling, som han skal have stort Besvær ved at naa ad anden Vej.

Jeg var i disse Dage saa overtroisk som en gammel Kjælling, fordi kun mine Forhold existerede, og Alt maatte have Betydning for dem. Fru Jagemann sad i sin Stol og halvsov med aabne Øine; hun forstod Intet af, hvad der bevægede os, men mumlede mekanisk: Allerkjæreste Ak Gud, ja det kan man rigtignok kalde Talent.

Det var, ligesom Fru Simonin førte ham saa sikkert. Han spillede med Taarer i Øjnene. Han syntes, nu brast han i Graad, hvert Minut. Det var forbi. -Men, kære Børn, han har jo Talent, sagde Fru Simonin. Charlot vi vil spille sammen. Charlot havde aldrig troet, saadan noget kunde ske. Fru Simonin spillede med ham tidlig og sildig. Hun slog sine blanke Øjne op til ham og lo, naar det gik godt.

"Saa? nej, min kære," Professoren rettede sig og forsøgte at se William over Hovedet, "det ta'er De virkelig Fejl i jeg er godt og vel et halvt Hoved højere. Men, det forstaar sig, min unge Ven, har man Talent, saa er man stor nok, selv om man er lille." Professoren fik Taarer i Øjnene og faldt i Tanker. "Ja, saamæn er man saa," gentog han og skød atter til Brillerne.

-Nej, nej han havde heller intet Digtertalent hele hans Talent, han vidste det nu, havde kun været hans Samliv med denne By.... Og gaaende frem og tilbage paa Gulvet, et Bytte for al den Bevægelse, denne Dag havde opsamlet hos ham, saa' han, som et Landskab, Solen pludselig belyser hele sit Liv, det fjerne ganske nær.