United States or Germany ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men Frøken Friis raabte allerede inde fra Dagligstuen: -Men Gud, Gud, hvor er her nusset; hun røg ud igen paa Gangen: hun maatte kysse Ida af Henrykkelse, før hun svajede ind paany. Hun befølte alt og saá alt og snakkede, til hun pludselig satte sig paa en Stolearm: -Men, søde Brandt, hvor maa det have kostet. Ida sad ned.
Han befølte Austins Bryst og Arme, og vilde ogsaa til at kigge ham paa Tænderne, som man gør ved en Hest. Men et velrettet Næveslag lige i Ansigtet sendte i det samme den ivrige Menneskepranger baglænds ti Skridt tilbage. Nogle Soldater styrtede hen imod Austin, men Alvez kaldte dem tilbage. Han var endogsaa ondskabsfuld nok til at le himmelhøjt over sin Ven Counbras' lille Uheld.
Og han følte igen hele Leden fra de tungluftede Stuer dernede, hvor de udslidte Medarbejdere dukryggede skrev mekanisk omkap med den buldrende Maskine Gravesen, Krans og Stær ... Og Arnoldsen og Lange, der evindelig sad, den ene mismodig og den anden selvglad, og befølte deres eget Talent og kom ikke videre en evindelig Marsch paa Stedet af hele dette »skrivende« Kompagni. Og han selv?
Læreren faldt hen og glemte Teksten, stirrende ud i den lyse Gaard, og mens han tav, og Duksen som evindeligt befølte, frem og tilbage, det tætte Udslet paa sin Pande, hørte man ikke andet end Bænkenes stadige Smaaknirken under de urolige Ben. -Naa hvor var vi, Læreren vendte sig mod Duksen, der fik Hænderne ned med et Ryk.
Nu skal Jørgen løbe med Hejmdal! raabte Karen. Gamle Jørgen ordnede først omhyggelig Hingstens Tømmer. Saa ka' vi bitte Hejmdal! sagde han. Og saa satte Parret sig i Gang. Alle vendte sig interesseret og saa paa Løbet. Man vidste, at Dyret tilhørte Baronen fra Næsset. Rundt i Foldene gik ældre, alvorlige Mænd og befølte omhyggeligt Faarenes Pels og Svinenes Kød.
Dagens Ord