United States or Tanzania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Landet derinde laa med spredte Rester af Tøsne, Krager og Alliker fløj skrigende op fra de nøgne Træer. Paa Slottet var alt slukt, Natten laa tung og klam overalt. Synet af den faste Kyst ramte Kongen som et Slag. Han følte, hvor sandt det var, at Landet stod i Oprør. Det var ramme Alvor.
En god Stund kjørte vi ganske ligefrem, indtil Andrea Margrethe bøiede sig over mig og sagde: »Kan De see den store Kampesten derhenne der sidder tre Krager paa den ja nu fløi de bort men der hvor Kampestenen er, der skal De svinge ind mod Nøddebo.«
De svaje Grene glinser af Væde. Paa de øverste Kviste sidder en Krage tung og graa. Med ligestore Mellemrum strækker den Hals og "krager". Blæsten trækker Vandet af Øjnene. Det er ret et Herrens Vejr. Paa en Bakkekam med Ryggen op mod et Gærde har jeg fundet lidt Læ. Her var saa dejligt lunt til at begynde med; men nu løber Næsen og Hænderne er blaa. Det har regnet hele Dagen.
Paa Skovvejen sad et Par Krager og forlystede sig i noget nattegammel Hestegødning. De stredes om de frosne Knallinger og huggede til hinanden, saa Blodet sad dem om Næbene. Et Stykke borte hoppede en Skade uroligt omkring og saa til. Den standsede og vippede med den lange Hale, hver Gang en af dem fik sig en Bid. Rhæbs ... rhæbs ... Den hoppede et Par Trin frem, Stjærten stod lodret i Vejret.
Nogle Krager kæmper sig frem imod Stormen, tvinges et langt Stykke tilbage og trykker sig sideværts frem igen. Ude paa en Bakkekam slaar de skrigende ned over et Aadsel .... Intet at se livløst og øde i Jordens Mørke kryber Livet ad lønlige Stier ..... Det begynder at sne. Først nogle enkelte Fnug. Stormen tager til. Den brøler om Hushjørnet.
Og Raager og Krager kom med baskende Vingeslag flyvende ind fra Markerne og søgte under hæse Skrig til deres Reder i Skovens Udkant. Paa een Gang faldt der et Skud ude Øst paa i Retning af Klitterne og Badehuset. Og et Sekund efter fulgtes det af et andet. Lyden rullede frem over Kærene og kastedes gjaldende tilbage mod de skovklædte Skrænter.
En Flok Raager og Krager slog sig skrigende og larmende ned paa Taarntaget. Fruentimmeret i Vognen for sammen og rettede sin svære Krop: Lars, Herren har vist ikke hørt os. Slaa et Knald til! Kusken rørte sig ikke. Da huggede hun i rasende Forbitrelse en Hæl ned mod Vognbunden, saa det rungede: Kan han ikke høre, Fæ, naar man snakker til ham! Slaa et Knald til, siger jeg!
Græsset er blevet glat og fedtet. Bukserne slasker om Benene. Fra Hatteskyggen render Vandet i to Striber lige ned paa Halsen, og Jakkens Lommer bliver fulde. Nogle Krager flyver skrigende forbi paa Vej mod Skoven. De kommer langt forud for os. Vi gaar henad de øde Engveje. Vinden suser over de vide Fladers Ensomhed. Kun nogle Hjulspor trækker sig blanke foran os.
Dagens Ord