United States or Central African Republic ? Vote for the TOP Country of the Week !
Fru Lund blev ved at se hen for sig: -Og Glæden, den kan man vel altid ta'e fra sit Hjerte, som man si'er, hvad der saa osse trykker ... Ida bøjede sit Hoved lidt ned mod Fru Lund, og Fru Brandt sagde fra sin Sofa: -Ja, nuomstunder skal der jo tales saa meget om Børnene.
Cher Maître trykker de fremstrakte Hænder, Uhret inde i det mørke Kabinet slaar langsomt elleve Slag, Portièrerne glider tilside, Udgangsdøren aabnes og bliver staaende aaben, Receptionen er tilende. Saaledes gaar det Aften efter Aften, og man har Lov til at komme igjen saa tidt man lyster.
Men er han kun Løjtnant eller Kaptajn, er der intet, der trykker ham, uden Epauletterne paa hans Skuldre, og saa kan han klirre med Sporene og svinge sin Dolman, tømme sit Glas og kysse sin Pige, som han vil, uden at tænke paa andet end Tilværelsens Glæder. Det er i den Tid, han oplever sine Eventyr, og det er til den Tid, jeg vil søge tilbage, naar jeg fortæller om mine Tildragelser.
Man sidder længe og har ikke Ord for al denne Dejlighed, men undslipper der endelig En et verdsligt Begejstringsudbrud, kan det hænde, at en af Fiskerne siger noget bibelsk, som trykker den høje Himmel ned om Ørene paa En.
Fru Line satte sig stille paa Stolen foran hans Seng og tog hans Haand; men slap den igen, da den var kold og vaad ... og tog den igen, da hun syntes, det var Synd, om han mærkede noget: Og hvad er det saa, der trykker, Jens Rasmussen? spurgte hun og bøjede sig frem imod ham.
Han gør nærmest et lidt ubetydeligt Indtryk." "Det gør aldeles ingenting jeg havde netop tænkt mig ham saadan ... Han er ikke nogen lærd Mand vel?" "Nej jeg tror ikke Lærdommen trykker ham. Han har vist knap nok taget sin Eksamen." "Det er udmærket jeg kan næsten sige, jeg havde ønsket mig ham saadan.
-Mellem os sagt, Bai rystede paa Hovedet, der er s'gu tidt svært for en Mand i sine kraftigste Aar.... Huus slog Brændenælder ned med sin Stok. Han svang den, saa de knækkede, som var de mejede. -Ja #det# er Sagen, sagde Bai, som hele Tiden gik og saa' betænkelig ud ... men det taler de s'gu' ikke no'et om i "Tasken". Men Ægtemand og Ægtemand imellem vi véd, hvor Skoen trykker.
Man kommer ikke længer til Theatrenes Premièrer, men til Andenaftensforestillingerne, saa er det helt nye Ansigter, man seer. Efter lang Tids Forløb kan det da passere, at man træffer en af de fordums Bekjendte paa Gaden. Det gaar, som det gik en berømt Kommunist. Han møder en gammel Ven, der fortroligt trykker hans Haand og beklager sig over, at man saa sjeldent seer Noget til ham.
Stridt Græs og visne Bregner byder Skjulested nok. Jeg kommer op paa Siden af ham og spejder ind mellem Buskene. Han staar fast. Den ene Forpote er løftet en Smule fra Jorden. Jeg følger hans Blik. Det gaar lige ret ned. Midt i en Klat Løv faar jeg Øje paa den. Den trykker sig og borer Hovedet ind mellem nogle Straa. Den er angst for Mødet. Dens smaa, sorte Øjne spejder forgæves efter Dækning.
Det bliver imidlertid ved at banke. Der kommer en ung, mager, gardisthøj Herre med det røde Baand i Knaphullet; det er Deroulède. Coquelin iler hen og trykker hans Haand, han hører kjendeligt til de mest Velkomne.
Dagens Ord