United States or Christmas Island ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da Første Styrmanden fra »Erato« kom til Sans og Samling, det var oppe hos gode Folk i Gammel Skagen, og rigtig forstod, at Livet var hans Lod igen, klagede han og sagde til Fiskerne, der stod om ham: »Hvorfor lod I mig ikke blive derude og dø, jeg var dog saa dejlig nær derved, jeg havde gjort alting op, jeg følte det hele blive saa velsignet stille i mig og syntes jeg gled bort og slettedes ud.«
Man sidder længe og har ikke Ord for al denne Dejlighed, men undslipper der endelig En et verdsligt Begejstringsudbrud, kan det hænde, at en af Fiskerne siger noget bibelsk, som trykker den høje Himmel ned om Ørene paa En.
Fiskerne bygger solidt og rummeligt nu om Stunder, deres Hjem er velindrettede, pænt møblerede Huse, som Borgernes i enhver anden Købstad, især har #Kutterfolkene# smukke Hjem. Med et jævnt godt Fiskeri kan en Kutterfisker tjene Aaret rundt indtil halvandet Tusinde Kroner, oftest har han Part i Baad og Redskaber, og ikke helt sjældent sidder han skyldfri i sit Hus.
»Der er Stranding længer sønder,« bemærkede engang Fiskeren fra Vorupør. »Det #mærkes#, ja,« svarede den anden. »Hvor?« spurgte Holst. »Aa, det er ett godt at vide,« mente begge Fiskerne. »I Agger!« foreslog den ene. »Kan være,« tilføjede den anden. Mere blev der ikke talt i de ti Minutter, Pustet varede. »Naa, vi skulde nok afsted igen,« blev Fiskerne tilsidst enige om.
Det hænder ogsaa, han ror ud i Baaden med Fiskerne, eller han klæder sig af, springer paa Hovedet i Søen og svømmer agterud til en udkastet Redningkrans med lang Line for at lade sig langsomt hale tilborde.
Han var truffen at komme langs Stranden, mens der blev draget Vaad til Land, og, som Skik og Brug var, fik han sig en Dram hos hvert Vaad-Selskab, efterhaanden som han gik frem ad Stranden, tilsidst fik han for mange og kom i et saa ustyrlig spendabelt Humør, at han lod hente Brændevin til sig selv og Fiskerne for alle Kancelliraadens Penge. Han vendte grædende hjem til Byfogedgaarden.
Men den gamle Hval fortsatte sin Kurs lige fremefter, for den vidste ikke, til hvad Side den skulde vende sig. Saaledes laa Flokken en Tid og drev, mens den spredtes mere og mere. Saa kom der Liv i den, og den gik atter fremefter; thi Fiskerne i Baaden havde set Hvalerne, da de passerede forbi, var roet efter dem og drev dem nu fremad med Raab og Stenkast.
Fiskerne er i det hele blevne moderniserede. Men mindre interessante som Mennesker og Typer paa deres Tid er de aldeles ikke af den Grund. Det gælder blot om at erkende, at en ny Tid er inde, at tilegne sig dens Aand og skildre den med klart Syn og malerisk Evne. Man bør ikke henfalde i Fortvivlelse over, at Lars Kruse-Typen er borte. Nye Ansigter, nye Livsformer er komne i Stedet.
Og saa dukkede de lidt efter frem, det ene Lys efter det andet, store og smaa, klare og matte imellem hinanden ligesom Stjærner, der tændes paa den mørke Himmelhvælving. Og nu laa Bygden der, lysende i Mørket som et enligt Stjærnebillede. Fiskerne vendte sig halvt paa Tofterne og saa mod Lysene. "Nu er vi snart hjemme," sagde Elias. "Det er vi jo," sagde Thomas. "Og det er godt det samme."
Men værre var det dog for Fiskerne, som havde Tørnen Vinteren igennem og for Søfolk, som rakkede med Skuden derude i Søen ... Altsaa: nu var Vagten sat, og nu skulde der kigges nøje efter Skibslanterner og Nødblus kigges ud i dette Nattemulm, der alle vegne var fyldt af Sandets Ørkenknog og af flyvende Skumtotter, som overklistrede Ansigtet.
Dagens Ord