United States or Maldives ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men da vi naaede Stranden, var ingen forlist Finnebark at øjne. Skulde den være totalt undergaaet allerede? Godt da, at Folkene var komne betids fraborde. Som Søen #brød# nu til Morgen for en Vind, der var sprungen fra kystlangs sydlig Retning om i paalands Sydvest, skulde næppe nogen Skibsbaad kunne række velbeholden i Land.

En Eftermiddag kører jeg ud for at samle Hellefisk til mine Hunde, og da jeg kommer paa Tassingortaq, Søen bag Claushavnshusene, tager en lille Fyr Moses tror jeg, han hed fat i mine Slædeopstandere og beder mig, om han maa køre med. Han faar Tilladelsen paa Betingelse af, at han viser mig en god Kørevej i en Retning, hvor jeg ikke før har været.

Jeg plejer at sige til Kvindfolkene her: „Naar den Tid er inde, da vi dræber Hvalrossen med Harpunen alene, langt til Søs Bøsser dur ikke i Søgang saa glemmer jeg baade at ryge og at drikke Kaffe!“ Saa stor en Tosse er jeg endnu.“ „Du holder meget af Søen, David!“ „Ja, det gør jeg, fordi jeg har Søens Vaner; aldrig i Ro længe ad Gangen.

I samme Øjeblik kom de tre Engle styrtende ind i Stuen, og de gik pænt hen og omfavnede deres Fader. Men de syntes ikke at tilbede ham, som de tilbeder Lady Ver. "Godmorgen, Papa," sagde den ældste, og de andre to gentog det i Kor. "Vi haaber, du har sovet godt og har haft en behagelig Rejse over Søen." De var øjensynligt blevet instruerede udenfor.

Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen. Og de gik om Bord i et Skib og vilde sætte over til hin Side af Søen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem. Og Søen rejste sig, da der blæste en stærk Vind.

"Ja, det har alligevel været en drøj Dag og en lang Dag." "Men i Morgen kommer vi ikke ud. Søen bli'r urolig nu." "Ja, det ser ud til det," medgav Elias. "Hvad siger du, Johannes, er du træt?" "Aah ja." "Ja, det kan være drøjt nok." "Sludder, Elias, sid nu ikke der og tag Modet fra Knøsen. Nu er vi jo ogsaa snart hjemme. Naa, Knægt, hvem skal saa ha' Lippen ?"

»Jamen, saa #maa# det jo have været August! Aa min tapre, kære, velsignede Dreng.« »August? Har August ...« Greven blev bleg. Han kom netop nu for at flygte med sin Familie. Nede ved Søen laa Baaden parat. Alt var ordnet. Og saa Mens De drøftede Sagen, kom Godsets Præst. Han bad om hurtigst at maatte tale med Fruen.

Men da han havde sagt dette, tog han Brød og takkede Gud for alles Øjne og brød det og begyndte at spise. Da bleve de alle frimodige og toge også Næring til sig. Men vi vare i Skibet i alt to Hundrede og seks og halvfjerdsindstyve Sjæle. Og da de vare blevne mættede med Føde, lettede de Skibet ved at kaste Levnedsmidlerne i Søen.

Alle i Baaden staar et Øjeblik i raadløs Skuffelse. Da entrer Christoffer paany op ad Raaen og har foruden en Line tillige en Baadshage med sig. Den samme farlige Vej gennem Fokkemærset maa han, ned ad Vantet ud mod Søen, og med megen Aandsnærværelse og den største Dødsforagt udfører han herfra sit frivillige Hverv.

I gamle Dage var denne Luxusartikel ikke kjendt, da var man henviist til Søen, men da man ikke altid vilde gjøre sig den Uleilighed at benytte dette Middel, gik det ud over Rapperterne.