Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 24. juli 2025
Elias sad halvt vendt og manøvrerede aarvaagen og øvet Baaden op mod Søen, medens han samtidig sad og mumlede Formaninger halvhøjt i Skæget. "Rolig, rolig, inte hidsig, inte hidsig, bare rolig!" Samtidig sad han og holdt skarpt Udkig efter Søerne, der kom rullende mod Stævnen. "Der har vi en af de ondskabsfulde. Hvadbeha'r? det ku du li'. Men det bliver Løgn, gamle, det bliver Løg n."
De har en egen sejlende Maade at stryge hen over Havstokken paa, disse store Maager, eller deres Flugt er som Bølgegangen ude i Verdenshavet: brede, dybe Sving. De kan sidde paa en Sandodde saa tæt som Raager paa Stubmarken, og nærmer man sig, letter de, Snes efter Snes, ved at tage nogle gyngende Løbeskridt hen ad Sandet og saa svinge sig skrigende et Stykke op og straks ud over Søen.
Det maa have en Chef, der forstaaer at føre det over Søen, at bruge det mod Fjenden, at lade dets Flag med Ære vaie paa fremmede Steder. Det maa have Officerer til Vagt, Navigering og al den indvendige Tjeneste.
Og det var ham, vi skulde besøge. Fjorden laa blank og stille; vore Kajaker skød lydløst gennem Vandet. Solen var allerede højt over Fjældene, og Kingatsiaqs røde Stenrauser kastede et flimrende Farveskær over Søen. En Delfin dukkede op forude. Carl satte efter den; men den saa ham og forsvandt. Langsomt gled vi indefter uden at tale videre sammen.
Det hænder ogsaa, han ror ud i Baaden med Fiskerne, eller han klæder sig af, springer paa Hovedet i Søen og svømmer agterud til en udkastet Redningkrans med lang Line for at lade sig langsomt hale tilborde.
De gik henad Stien ind i Skoven. Dammen var en Mosesø lidt inde; Træerne strakte store Kroner ud over det mørke Vand. De havde ikke talt paa Vejen. Nu sad de paa en Bænk foran Søen ved Siden af hinanden. -Nej, sagde Huus, jeg har aldrig faaet talt om det. Katinka saa' tavs ud over Vandet. -Det var min Mo'er, sagde han, som saa gerne saa' det ... For Fremtidens Skyld. -Ja, sagde Katinka.
Men for at vi ikke skulle forarge dem, så gå hen til Søen, kast en Krog ud, og tag den første Fisk, som kommer op; og når du åbner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne, og giv dem den for mig og dig!" I den samme Stund kom Disciplene hen til Jesus og sagde: "Hvem er da den største i Himmeriges Rige?"
Og da de frygtede, at vi skulde støde på Skær, kastede de fire Ankre ud fra Bagstavnen og bade til, at det måtte blive Dag. Men da Skibsfolkene gjorde Forsøg på at flygte fra Skibet og firede Båden ned i Søen under Påskud af, at de vilde lægge Ankre ud fra Forstavnen, da sagde Paulus til Høvedsmanden og til Stridsmændene: "Dersom disse ikke blive i Skibet, kunne I ikke reddes."
Om det, som fulgte efter, véd jeg egentlig ikke andet, end at jeg nede i Søen pludselig kunde bøje og bruge ogsaa det Ben, som havde været saa smærtefuldt, næsten stift ombord, hvor jeg jo i de tre Døgn havde staaet i det isnende Vand og pumpet ... jeg havde været saa bange for Koldbrand, kan jeg huske ... #Nu# tænkte jeg ikke paa Koldbrand.
Og medens han gik langs Galilæas Sø, så han Simon og Simons Broder Andreas i Færd med at kaste Garn i Søen; thi de vare Fiskere. Og Jesus sagde til dem: "Følger efter mig, så vil jeg gøre eder til Menneskefiskere." Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.
Dagens Ord
Andre Ser