Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 5. maj 2025
Desuden trængte de Skibbrudne haardelig til Lægehjælp. Man stødte altsaa fraborde og stævnede ind gennem Søerne med største Agtpaagivenhed. Klokken seks skurede Baaden paa Stranden. De sidste levende Folk var frelste tolv Timer efter Grundstødningen. Næste Morgen var der intet mere af Rigningen over Vandet, Stormen var, om muligt, stærkere end den foregaaende Dag ...
Men da vi naaede Stranden, var ingen forlist Finnebark at øjne. Skulde den være totalt undergaaet allerede? Godt da, at Folkene var komne betids fraborde. Som Søen #brød# nu til Morgen for en Vind, der var sprungen fra kystlangs sydlig Retning om i paalands Sydvest, skulde næppe nogen Skibsbaad kunne række velbeholden i Land.
Jeg spørger ham, om han tror, han nu kan samle sig og sige, hvordan det Hele gik til, hvorfor Skibet haabløst kæmpede tre Døgn uden for Kysten og ikke straks lod staa ind paa Stranden, hvor Redningsmandskabet var parat. Hvordan han kom fraborde? Hans Kamp med de fraadende Søer, inden han naaede Land? Og om han husker, hvornaar omtrent han begyndte at miste Bevidstheden?
Rødspætterne af brugelig Størrelse kastes i Dammen, bare tre-fire Snese var der, men al den mindre Fisk og alle Issinger og Rødtunger samler Søren i Spand til hurtig Slagtning og Rensning. Senere faar de Salt og vindtørres. Men de mange, fantastisk formede, hornede og piggede Dybvandsfisk som Rokker, Skader og Havkatte og dertil Fladfisken af rent Undermaal smides fraborde.
Vi have i et Skib, der strøg Kommandoen, seet hver enkelt Mand, idet han gik fraborde, takke Skibets Underofficerer, høie som lave, for deres Forhold paa Togtet, og dog vare disse Underofficerer af den Slags, der ikke gav en Tøddel efter af det, Tjenesten fordrede. Vi komme nu til Folkene.
Og ærligt talt det kan De som Sømand heller ikke være bekendt over for Tøsen, hun maa da skikkes rimeligt fraborde, siden De har villet mænge Dem med hende« ... Ja, lige saadan sagde jeg til ham, ingen Omstændeligheder. Men nu begyndte Tøsen at skælde ud, og da det ikke hjalp, saa flæbte hun. »Se nu at faa Ralterne paa sig, Miss,« sagde jeg til hende.
»Skaal,« sagde jeg. »Skal vi saa trække Dem af Grunden, ellers vil jeg fraborde nu. Den ligger jo og hugger, saa læns den er, Skuden. Jeg vil dog nok bjerge mig selv i Tide.« »Jeg vil til Frederikshavn,« hylede Tøsen og dunkede Kaptajnen paa Pæren. Den gav efter, den var blød. »Well!« snøftede Kaptajnen. »Saa gaar vi til Frederikshavn!«
Dagens Ord
Andre Ser