United States or Trinidad and Tobago ? Vote for the TOP Country of the Week !


Ikke fordi der var særlige Hindringer at overvinde der var hverken Bjerge eller Floder at overskride: og naar man endelig vilde, kunde man være derude i to Minutter men der var saa meget paa Vejen, der maatte undersøges og betragtes.

Og hvor de end flygte hen, kunne de ikke undgaae den, ja da vil det være Tid at raabe: »Falder over os, I Bjerge! skjuler os I Høieog med Alt dette ville de dog ikke omvende sig, men vedblive i deres Ugudelighed at trodse og spotte lige til det Øjeblik, da Menneskenes Søn kommer og skal sees ligesom Lynet, der lyser fra Øster til Vester

Vi kom efter den Tur til Redningsvæsenet alle tre Lars Kruse og mig og Ole Svendsen.« »Og Lars Kruse, som sidenhen ogsaa maatte afsted«, sukkede Konen, »han havde bjerget #saa# mange Folk, og saa var der ingen der kunde bjerge #ham#; det var da egentlig en underlige Styrelse, for #os# at tænke

Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde. Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.

Da dernæst alt Slags Vejrlig kommer ned over Jorden fra Himmelhvælvingen og Skyerne, siger man paa Græsk: Zeus regner, sner o. s. v., og Zeus faar Tilnavnet Skysamleren og Skysortneren. Uvejr og Nedbør begynder gerne i Grækenland med, at Skyerne samler sig om en Bjergtop, og derfor antages Zeus at bo paa de høje Bjerge, Ida ved Troja, Olympos i Thessalien o. a.

Og saaledes kan man ogsaa tænke sig den almindelige Forfærdelse, som der maa blive, naar Menneskene flygte op paa de høie Bjerge for at undgaae Havets Bølger og da mødes af de Alt fortærende Flammer.« »Hu ha, det var græsseligt«, sagde Andrea Margrethe, »det maa være rædsomt at leve paa de Tider

Fartøjet var Vrag og Ladningen blev rent henne mellem Fingrene paa Kancelliraadens Folk, som skulde bjerge den i Land, Havet tog vel ogsaa #sin# Part og fik Skyld for mere. #Kaptajnen# kunde ikke holde sammen paa Tingene, næppe nok paa sig selv, han lod Dagene glide og trøstede sig med Kancelliraadens hede Vin og venligt omgængelige Tjenestepiger Havet havde i hvert Fald ikke taget #ham#, hvordan det saa end forholdt sig med Ladningen.

Saa skal jeg love, saa var Wolle velsét i Butikken bagefter. Jeg kunde bare kræve til mig. Det var en dejlige Tid. Vi smed Slatter fra os, saa Gulvet flød os til Støvlevristen men, se #nu# i Tiden er vi færdige at æde Glasset for at bjerge den sidste halve Draabe. I gamle Dage havde vi en Skænkestue for os selv ved Siden af Butikken og kunde sidde ned og drikke.

Her gælder det den Forstand, som har Visdom. De syv Hoveder ere syv Bjerge, hvilke Kvinden sidder, og de ere syv Konger. De fem ere faldne, den ene er der, den anden er endnu ikke kommen, og når han kommer, skal han blive en liden Tid. Og Dyret, som var og er ikke, er både selv en ottende og er en af de syv og farer bort til Fortabelse.

Nu skulde vi altsaa se at bjerge dem, det var sandeligen et højtideligt Øjeblik. Nogle Mand stod forude i Baaden med Baadshager og halede os ind ved den Del af Riggen, som flød; saa med ét, saa fik vi en Styrtesø, som satte Baaden formelig helt ind over Skibet.