Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juni 2025
Men Riggen faldt og én for én gik de syv Mand væk for Øjnene af os, uden at vi kunde hjælpe dem; vi saa' bare en enkelt af dem siden, han kom drivende med Træskostøvlerne i Vejret, vi kunde ikke naa ham, det var alt det, vi kunde bjerge os selv ... Vi var endda noget beklemte, da vi roede hjem, ikke et Ord blev mælt, og det var knap at vi følte, hvor forfrosne vi var ...«
-Kære Onkel Hvide, man vil dog helst føle det, som var man af almindelig Størrelse. -Jeg elsker nu Rom, sagde Gehejmeraadinden med sin dybe Stemme: at gaa og rode dernede. Man lærer saa rart at se, at de fra før var mindst lige saa kloge som vi. Jo, Rom og mine Bjerge, maa jeg be' om dem. -Men, sagde hun og gav et lille Rap til Puddelen: Rom er for dem, som har begyndt at vende Næbet nedad.
Man kan se dem krydse smaat mod Vinden og holde sig, derude i Skagerrak, en Snes Kuttere med mindsket Sejlføring. Det er et dejligt Syn men drøje Døgn ombord, ikke Ro et Sekund. Endnu er der dog aldrig gaaet Skagbokuttere bort paa jydske Kyst. Men det hænder, at der slaas en Mand overbord af Bommen, mens Skuden ligger op mod Stormen og slynges uregérligt til alle Sider. Han er ikke til at bjerge.
Rivieraen er en Strimmel Land langs Middelhavet, nogle Skrænter af Bjerge og nogle Pynter, der springer ud i det blaa Vand, saa smal en Strimmel, at den hist og her næsten rent forsvinder og bliver til Ingenting, en Villagade, slet ikke Andet.
Man saa' Jungmanden slippe Taget i Røstet og falde i Vandet. Han var Døden nær vistnok allerede i Besvimelse. Et Kvarterstid efter var det, han kom tilsyne ved Redningsbaaden og blev trukken ind med Baadshagen. I dette Kvarter havde Døden fuldbyrdet sin Hensigt med den syttenaarige ... Endnu to Mand af Skibsbesætningen lod Jens Rasmussen bjerge ned i Baaden.
Kancelliraaden turde ikke bruge kras Retsforfølgning mod dem, han havde jo ikke rene Papirer selv; der var nemlig tilsidst næsten ikke den Fisker, uden at Kancelliraaden jo havde brugt ham til at »bjerge privat«. Egentlig var Kancelliraaden ejegod. Foruden med Præsten var det kun med Strandingskommissionæren, han laa i Krig.
Han var vaad og fortumlet men havde dog Klarhed nok til øjeblikkelig at springe ind til Klitkanten og bjerge sig et Stykke op, inden Havet kom. Han gravede med Hænderne i det kolde Sand, greb hidsigt for sig og pressede paa med Knæerne. Stadig #gled# der Sand under ham, alligevel avancerede han og naaede Toppen gispende som en overanstrængt Svømmer. Men hvor var Fiskeren?
Inde fra Land var der en, som sprang i Vand til Livet og vilde bjerge Sydvesten, men Skipperen vinkede, at det kunde være det samme. Og saa stod han da uden nogenting den hele Tid, vi var ude, det var flere Timer i Træk. Han er en Kærnekarl, det skal jeg love.
Og den store Stad blev til tre Dele, og Folkeslagenes Stæder faldt; og Gud kom det store Babylon i Hu for at give det Bægeret med sin Vredes Harmes Vin. Og hver Ø flyede, og Bjerge bleve ikke fundne. Og en stærk Hagl, centnertung, faldt ned fra Himmelen på Menneskene; og Menneskene bespottede Gud for Haglens Plage, thi dens Plage var meget stor. aringen 17
»Skaal,« sagde jeg. »Skal vi saa trække Dem af Grunden, ellers vil jeg fraborde nu. Den ligger jo og hugger, saa læns den er, Skuden. Jeg vil dog nok bjerge mig selv i Tide.« »Jeg vil til Frederikshavn,« hylede Tøsen og dunkede Kaptajnen paa Pæren. Den gav efter, den var blød. »Well!« snøftede Kaptajnen. »Saa gaar vi til Frederikshavn!«
Dagens Ord
Andre Ser