United States or Bouvet Island ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det var alle Soveværelserne med Toiletværelser, og med Bade og med Garderober. Fra A til Ø stod det hele Alfabet paa Ridsets Fod. Karl snøftede og han gned sine Hænder. -Satans, sagde han: hun er s'gu indrettet paa at gifte sig.... -Og seks Gæsteværelser.... Han talte dem op: -Med Bad til hvert.
Og tilsidst en spæd og lidt frygtsom Pigelatter, der brast i smaa nervøse Ryk ... "De er nok glade," sagde Flyge. Men Hansen-Maagerup snøftede ganske ubehersket. Flyge gik hen til ham og lagde Haanden paa hans Skulder. "Du skulde se at blive gift med Frøken Herding," sagde han. "I vilde passe godt sammen." Han vidste egentlig ikke, hvorfor han sagde det.
Først kom de 300 Hvaler, der holdt sig i en Klump og pustede og snøftede og ikke vidste, til hvad Side de skulde vende sig. Og bag dem kom Baadene i en stor Halvkreds, der rakte over Bugten fra Bred til Bred. Nogle af Baadene var smaa med kun tre eller fire Mand; det var de Baade, der havde ligget ude paa Fiskeri.
Og da han begyndte, græd de to andre ogsaa, stille, og begge Brødrene klappede Klaus paa Kinderne og knugede sig op til ham. Længe græd de og snøftede i Tæpperne. Og endnu i Søvne holdt den yngste saa fast om Klaus' Haand, og Graaden gjorde deres Aande tung. Da Møllerkarlen kom hjem, sent, han havde haft Vagt, fik han Besked af Nabomadammen, som snakkede og priste og bare tav om de tre Mark.
-Men vi vil jo lege Munk, sagde Maria Carolina. Hun tog en anden om Armen; den lille græd, som hun havde en Kniv i Halsen. Maria Carolina slap hende. Hun saa' et Øjeblik endnu paa de smaa, som snøftede i Klump. Saa vendte hun sig og gik. Mlle Leterrier vaagnede. De vendte hjem til Slottet.
I selve Døren var der en Trængsel, saa man blev drejet som Bønner i en Kværn. -Tummel, lo en ung Dame lykkelig over til Berg det var en Skuespillerinde fra Kongens Nytorv og blev drejet ud igen. -Naa saaledes , sagde Brodersen og førte Spidsen af Pegefingeren hen under Næsen, mens han snøftede. Det var i Kredsen Blom Tegnet til, at noget havde »Vildtlugt«.
Den gloede lige ind i Taagen med sine halvblinde Øjne, der ikke saa andet end graat i graat, snøftede besindigt og med Værdighed og lod, som om den var helt rolig og kendte Vejen, skønt den var meget nervøs og ikke anede det mindste. Og det var, som om Flokken bagved blev roligere og atter fulgte efter saa nær som muligt i dens Kølvand. Saaledes gik det fremefter i Taagen, Time efter Time.
Jeg lukkede den op; foran mig stod en lille Pige paa en syv-otte Aar med et forgrædt Ansigt, som jeg kjendte, hun boede i samme Hus som Jagemanns, og den gamle Kone gav sig meget af med hende og hendes mindre Søster. Vil du mig Noget, min lille Ven? Barnet saae ned og snøftede. Skal du sige mig Noget eller bringe mig Noget?
-Ja, sagde Fru Linde, om vi fik Agnes at se i saadan et Hjem. Hun snøftede endnu mens hun bandt sine Hattebaand. -Jeg følger Pastorens, sagde Bai. Man maa ha'e lidt Motion.... -Ja, sagde Pastoren. Man maa røre sig efter den Aal i Gelée. -Man spiser for godt paa Stationen. Mo'er har forbudt mig at sætte min Fod her om Lørdagen. -Jeg gaar ikke længer, sagde Katinka og blev staaende i Døren.
Frøken Jensen talte halvt sagte, i en og samme, stille Tone, Lommetørklædet havde hun fremme, og en Gang imellem snøftede hun lidt og førte det hen over Kinderne. Katinka blev lidt efter lidt rørt. Saa tænkte hun paa, hvordan det lille rynkede Menneske vel havde set ud som ung. Maaske havde hun alligevel haft en net lille Figur. Og nu sad hun her forladt og alene.
Dagens Ord