United States or Tonga ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men nu gik Maanen op, og alle Skuespillerne skreg Bravo i Salen; det var »Fader Holbergs« Kongens Nytorv med Tage og Karnaper og det gamle danske Skuespilhus, der laa i Maaneskæret. Nede i Salen blev der raabt og applauderet, som var hele Huset fuldt; oppe i Logen rykkede de to ud af Krogene for at strække Hals og se.

-Ja, nikkede den døve med sit mærkelige, bestandig uforstaaende Udtryk: Underligt. De to Damer gik tilbage og lukkede Vinduet. ... Sværmen dernede var borte. Den skyllede ned gennem Østergade ud paa Kongens Nytorv og skiltes. Og lidt efter lidt blev der stille i alle Gader og i alle Gyder. Kun en enkelt Fodgænger gled forbi »Hesten«, hvor Banditerne blundede paa Bænkene.

De gaaer bestemt den hele Dag deroppe i Kontorerne med Hænderne i Lommerne og ryger Cigar. Kan De ikke tage Dem noget Nyttigt for? Hvorfor arrangerer De ikke et lille Oprør, saa at man f. Ex. den næste Dag kunde læse i Aviserne: »Igaaraftes fandt et heftigt Sammenstød Sted paa Kongens Nytorv mellem Matroserne og Studenterne.

... Adolf havde fundet Gerster ude i »Victoria« efter Koncerten, og havde hægtet sig til ham, saa de havde spist til Aften sammen, skønt de egenlig ikke kunde udstaa hinanden. Men det var dog Selskab og bedre end at sidde ene for begge Parter. Nu gik de hjem over Kongens Nytorv.

-Ja Gud ske Lov, sagde hun og følte selv hen ad Ærmet: Konstantin kan jo gøre det. ... Nej-nej hidtil havde Adolf ikke haft Mod. Men idag maatte det være. Der var ingen anden Udvej: Idag maatte han tage og pantsætte Sølvtøjet. Paa Kongens Nytorv tog han et Bybud, der skulde komme om tre Kvarter: Døren stod aaben, sagde Adolf, saa han kunde gaa lige ind.

Men da de bøiede ud paa Kongens Nytorv, blev hun greben af en pludselig Skræk, hun kunde ikke køre derhen og vilde opsætte. -Larsen, raabte hun. Kør til Richardt. Hun stod ud, bestilte et Par Kager og et Glas Portvin. Og da det kom, gik hun uden at have rørt det, steg ind i Vognen igen og kørte til Gothersgade. Hun rystede som af Kulde.

Mængden brød ud af alle Porte, skyllede Liv og Støj ned over Trappen og frem over Gaden gennem Strandstræde trallede Række efter Række. Ude paa Kongens Nytorv flød man sammen til højlydte, lystige Øer, hvor de muntre Sporvogne brød ud og svingede bort hver sin Vej, frem ad Sporene. Saa delte Støjen sig ind i Gadernes store, ventende Gab.

Og ud fra Logen over de hvirvlende Par, der saa' hverken Væg eller Gulv, over Marskallerne med de flagrende Skærf holdt Krause, mens alt gik under i samme Malstrøm af Larm, den revnede Barnetromme som en Trofæ. Berg og Adolf kørte hjem i Droske. Det første graa Skær af Morgen meldte allerede Dagen. Men da de kom til Kongens Nytorv, vilde de alligevel »gaa lidt« og røre Benene, før de vendte hjem.

Fru Jansen skulde give Møde med sin Datter i et Hotel garni i Hovedvagtsgade førstkommende Onsdag mellem 12 og 1. Elise rystede over hele Kroppen, da hun hørte det. Og hun var paa Grædepunktet den ganske Vej fra Nørrebro til Kongens Nytorv, da hun vandrede af Sted med Moderen. Men antaget til Pladsen blev hun med den stolte Løn af 200 Kr. om Aaret og Vadsken frit.

Før de tænkte paa det, var de paa Kongens Nytorv, og Berg vilde endelig hjem. -Aa nu kunde han ogsaa gaa det Stykke, sagde Adolf og tog hans Arm. De kom forbi en Plakattavle og blev et Øjeblik staaende: -Hm, sagde Berg og sukkede uden at vide det her gik vi ogsaa den Gang efter »Prinsessen af Bagdad«. -Ja, sagde Adolf.