Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 26. juni 2025
Han blev vaad paa begge Sider af Næsen og snøftede af Medfølelse, mens han sad og stirrede ind i Taagen, hvor Ungdommen hvirvlede rundt og rundt som store, røde Klatter, der kom og forsvandt og atter kom. Og han saa til Siden ud over mægtig store Snemarker, hvorover Stjernerne lyste mat. Forunderligt. Forunderligt med de Stjerner. De var som ordnede i Rækker, i lange, lige Rækker over Snemarkerne.
De Ligesindede spiste med Servietten fæstet med en Naal ved Halsen. De lugtede til hver enkelt Mayonnaisemundfuld før de nød den. -Olje, sagde Proprietær Mortensen og snøftede. Katinka sad med nogle smaa Bidder paa sin Tallerken. Hun sad ganske rank for Smerterne i sit Bryst. Gaffelen rystede i Haanden, naar hun forsøgte at spise. Tag det bort, Marie, sagde hun.
-Det kan De blive, sagde Ida og slog igen med Hovedet. -Jo Tak Karl snøftede paa Ordene og hvordan.... Men pludselig slog han om, og mens han fik Hænderne op af Lommen og gned dem, sagde han: -Her er nu ligegodt meget hyggeligt. Ida sad stadig med Øjnene ind i Lysene: -Han var dog saadan et stille Menneske. -Hvem? -Forvalter Krog.
-Ja, vel, sagde Blom, men hvad saa Gamle? -Man bli'r Ægtemænd, sagde Brodersen og snøftede, og vendende tilbage til sine Citaters bestandige Kilde, sagde han: -Og opfylder Budene, du, og gør sig Jorden underdanig.... ... Herluf kom ud paa Gaden.
Taarerne styrtede Drengen ud af Øjnene, og han snøftede og stønnede og søgte samtidig rundt paa sig for at finde sin Lommeklud; men den var der ikke. Fru Uldahl rakte uvilkaarlig det Tørklæde frem, som Frederikke havde givet hende: Værsgod, sagde hun, Er det det, De søger?
De legede alle de stores Lege og kunde ikke huske dem, og røde i Totterne skændtes de som smaa Hanekyllinger og satte Trutmunde op og blev fornærmede.... Maria Carolina listede frem bag sit Træ. Hun bøjede sig ned over en lille Purk, som snøftede og gned Øjne. Skal jeg hjælpe? sagde hun? Den lille saa' op og stirrede lidt paa hende.
I Fjerde og femte Akt græd de altid alle tre. Moderens Taarer faldt langsomt over Kinderne ned paa Bogen, Nina sad og snøftede og pirrede sig med Strikkepindene i Haaret. Saa tørrede hun Taarerne af med Strømpen. "Strømpen," raabte Stella. "Strømpen. Den bli'r sort som Jorden til Eksamen." William holdt mest af "Væringerne". Det var Zoë, han helst vilde høre Moderen læse.
-Aa ja, aa ja, han har jo ingen Rinomé, sagde hun. Sofie blev ved at græde hun græd som en Karl : -Men jeg vild' saa gern´ be' Frøkenen, om jeg ku' faa Lov at gaa til Alters ... nu paa Synda'. Hun snøftede højt. -Ja, ja, sagde Ida, ja, ja, Sofie. Det bad Sofie altid om, naar det var paa det Værste og Christian gik ledig.
Svendsen gned sig under Næsen og snøftede. -Steg, sagde han, Steg er 'et. De var til Ende med Billederne og sad lidt stille ved Toddyglassene. Det var ligesom Bai faldt sammen. -Ja, sagde han: men hvordan er Livet, Svendsen. -Hvordan er Livet, Gamle, med en svag Kone? Svendsen svarede ikke. Bai sukkede og strakte Benene ud fra sig.... -Ja, Gamle, sagde han. Ja vist er det.
»Skaal,« sagde jeg. »Skal vi saa trække Dem af Grunden, ellers vil jeg fraborde nu. Den ligger jo og hugger, saa læns den er, Skuden. Jeg vil dog nok bjerge mig selv i Tide.« »Jeg vil til Frederikshavn,« hylede Tøsen og dunkede Kaptajnen paa Pæren. Den gav efter, den var blød. »Well!« snøftede Kaptajnen. »Saa gaar vi til Frederikshavn!«
Dagens Ord
Andre Ser