United States or Guyana ? Vote for the TOP Country of the Week !


Kancelliraaden turde ikke bruge kras Retsforfølgning mod dem, han havde jo ikke rene Papirer selv; der var nemlig tilsidst næsten ikke den Fisker, uden at Kancelliraaden jo havde brugt ham til at »bjerge privat«. Egentlig var Kancelliraaden ejegod. Foruden med Præsten var det kun med Strandingskommissionæren, han laa i Krig.

Kødet lige for Maven paa den hvide Side af Flynderen; tjener ofte den friende Fisker som Buket. Det gav et Sæt i Knøsen. Om han ikke hele Tiden havde siddet og tænkt paa den Lippen. Om han fik den eller ej. "Lippen?" spurgte han og lod uforstaaende. "Ja, gu' Lippen selvfølgelig. Hvem skal ha' den? Fisken er jo din, saa du skal ha' Lippen. Og du ved vel, at man gi'r sin første Lippen til Kæresten.

Han var i sine yngre Dage ivrig Fisker og Jæger, og paa Fiskeriturene til Lersøen efter Aborrer, eller ud i Øresundet efter Hvidlinger, tog han af og til sine ældre Sønner med. Han gik lange Spadsereture med os og vi bleve vel bekendte med Kjøbenhavns Omegn; mange Gange fik jeg Skjænd, naar jeg knap kunde slæbe mig frem paa Hjemvejen fra Charlottenlund eller Dyrehaven.

»Ja a«, pustede Holst, »for #Fornøjelsens# Skyld er Turen nok værd at gøre, men for den Tokrone, I faar nej TakDe lo alle med smaa Grynt. Saa gik de to ny Mænd til deres Vagt. »Tak for Følgeskab«, sagde Holst til sin Ledsager, den hellige Fisker. »Ja, nu faar De selv Tak«. Fiskeren beholdt hans Haand længe i sin.

Hele Stuen løftede sig snart som et flammende Køretøj, hvor Jakob sad Kusk med sin dumdristige Mine og sit piskende Violinspil, medens den gamle Fisker svingede i Agestolen, forklaret af ny Ungdom, og Ides og Børnenes Engleansigter svævede over den skybaarne Konkylie.

Og i sin Glæde over Helleflynderen klappede han Johannes paa Ryggen og forsikrede ham, at han var en flink Gut og nok skulde blive en dygtig Fisker. Johannes tog imod Klappene, men saa ikke særlig overbevist ud. "Du er da ikke syg, Gut?" spurgte Elias. Johannes rystede paa Hovedet og reiste sig for at overtyde de andre om, at han ikke fejlede noget særligt. "Ja, lad os saa se at komme hjem."

Det ved baade du og jeg, bitte Thomas, og saa kan det ikke nytte at ligge og vente. Vi faar ingen Flynder i Dag. Tro du mig, Thomas. Jeg er en gammel Fisker, skal jeg sige dig." Thomas fik ikke Tid til at svare, for nu fik ogsaa han Bid og maatte til at hale ind. Elias gabede. "Hvad, du har nok ogsaa faaet en Torsk. Ja, ja, ja. Dem er der nok af."

Violinen var som en stor Stjærne, hvorfra der straalede rød og blaa og gul og hvid Ild. Den fremtryllede Synet af Blomster. Der var et vildt Hjærte i den. Kom indentil! bad den gamle Fisker rent højtidelig, da Jakob havde afspillet. De blev bænket derinde og beværtet, der var ingen Ende paa Folkenes Glæde over at have faaet Musik til Huse.

Holst fik Tørklædet af Halsen, Frakken knappet op, Skjortelinningen krænget ned. Han stønnede af Varme og Træthed, han følte sig forslidt som et Udgangsøg. Det var lunende dejligt at falde til Hvile her under tæt Tag, mens Vejret lavede Musik udenfor. Den liggende Fisker saa spørgende fra Holst til den anden Fisker. »Han bor ved Præstens, den her Mandoplyste omsider Vorupør-Fiskeren.

Mere talte de ikke om den Ting. De stirrede begge ud over Havet intet Lys at se! Men Holst kunde ikke fri sig for en beundrende Følelse over for den hellige Fisker, der gik sin farlige Strandvagt saa støt i Jesu Varetægt.