United States or Kosovo ? Vote for the TOP Country of the Week !
Minna svarede ikke, men gabede i sit Lommetørklæde, lænede sig tilbage og saae ned til Siden. Hun saae virkelig ud, som om hun var træt ikke med en akut, men med en chronisk Træthed. Ansigtet var næsten uforandret, kun var Kinden lidt mindre rund. Jeg havde bemærket, at hun talte overraskende rent Dansk, den fremmede Accent var ganske let. Conversationen rundt om hende blev nu meget livlig.
Det ved baade du og jeg, bitte Thomas, og saa kan det ikke nytte at ligge og vente. Vi faar ingen Flynder i Dag. Tro du mig, Thomas. Jeg er en gammel Fisker, skal jeg sige dig." Thomas fik ikke Tid til at svare, for nu fik ogsaa han Bid og maatte til at hale ind. Elias gabede. "Hvad, du har nok ogsaa faaet en Torsk. Ja, ja, ja. Dem er der nok af."
Tanten gabede stærkt over de sidste Spalter med en lang Lyd bag Strikkepinden som en Vinds sørgmodige Klagen i en Kakkelovn. Saa gik de i Seng. Sommeren kom. Hele Familien havde abonneret i Tivoli, og lune Aftener blev Bedstefaderen transporteret ind til Koncertsalen, hvor Tanten Klokken seks gik over og »belagde« en Krog.
-Der gi'es vel Frokost, sagde Bai. De var hjemme og stod utidige paa Trappen i den graa Morgen. -Ja, hvis du vil, sagde Katinka. Men Huus maatte hjem. Det var den høje Tid. -Naa sagde Bai som De vil, han gabede og gik ind. Marie var slæbt af med Kurvene. Huus og Katinka blev alene. Hun lænede sig til Dørstolpen. De tav lidt. -Saa Tak for idag, sagde hun. Det kom sagte og usikkert.
-Ja, og hun nikkede til ham: Men Mønstret kan Du ikke se. -Jeg er forfærdelig tørstig, sagde Karl, der fik Overfrakken af. Ida havde Rødvin og vilde hente den. Karl gik alene op og ned, med en Cigar, der var gaaet ud; han stødte i Tanker til Møblerne som til Stængerne i et Bur. De tomme Vindusaabninger gabede paa ham som et Par stirrende Øjne.
Han skottede op mod Himlen, der gabede imod ham som en sort, bundløs Afgrund, blev ængstelig og gik hurtigere til for at indhente de andre. Det kneb. Han snublede over et Utal af Sten og i en Mangfoldighed af Huller. Men han naaede dog op bag ved dem, og han kunde lige holde sin Plads. Det gaar jo godt, det gaar jo godt, det gaar jo godt, det gaar jo godt.
Katten ude paa Plænen løftede paa ny Hovedet og saa et Øjeblik hen mod den nysankomne. Derpaa gabede den dovent, lod Hovedet synke ned i Græsset igen og strakte Lemmerne vellystigt ud fra sig, saa at alle dens ti skarpslebne, seglformede Kløer kom til Syne. Halespidsen bevægede den ikke længere rundt i en Cirkel, men frem og tilbage, ligesom logrende.
Frantz saa betuttet paa ham: Ingenting, min Dreng, ingen Verdens Ting! mumlede han Jeg har da vel ikke sagt noget? Jo, Onkel talte en Gang noget om Østers ! Den Gamle blev blussende rød: Snak ikke om det ...! hviskede han hurtig, da Nils og Palle i det samme begyndte at røre paa sig. Hofjægermesteren gabede: Hvor langt er vi? Ved Hejredal Kro ...
Han for gysende sammen og gabede højt. Skal vi gaa! De gik. Maanen var blegnet paa Himlen, Solen vilde til at komme. Der begyndte at lægge sig en tynd, rosenrød Taage over Byen før Gryet. Mikkel kunde mærke paa Otte Iversen, at han fortrød sin Meddelsomhed nu. Han sagde snart Farvel og gik. Mikkel havde ingen Steder at gaa hen. Han lagde sig ind i Krogen paa Kirkegaarden, det var lyst nok.
Han glædede sig over Læren om Kvinden, han tilsølede hende i Filosoffens Foragt. Og saa var det hele saa graat, saa graat, intet, som skar nogen i Øjnene. Denne Læsning var hans Hovedbeskæftigelse, men der kunde jo være Dage, hvor han var for træt eller gabede for meget, hvor hans rødkantede Øjne sved for stærkt til, at han kunde læse. Saa blot drev han.
Dagens Ord