United States or Moldova ? Vote for the TOP Country of the Week !


Inde fra Land var der en, som sprang i Vand til Livet og vilde bjerge Sydvesten, men Skipperen vinkede, at det kunde være det samme. Og saa stod han da uden nogenting den hele Tid, vi var ude, det var flere Timer i Træk. Han er en Kærnekarl, det skal jeg love.

Og af Sted jager Anna Fabricius med sin knebne Fiskelast. Men naar Skagens Rev er passeret, skal der krydses op til Havn. Laa der blot Havn ogsaa i Skagen By! Fisken slaar sig jo ihjel i Dammen under al denne Krydssejlads Aalbækbugten op til Frederikshavn. »Nu har vi bedt om Havnen i tyve Aar«, siger Skipperen. »Vi bliver rent slidte op af den Fiskemetode, vi bruger nu.

Skipperen skal ned ad Nordstranden og siger Farvel. Han har saadan faste Øjne. »Ja« gentager den anden Mand fra Redningsbaaden »nu er Tiden her igen med Strandinger ... I gamle Dage var det int godt at strande her, og det kan ogsaa være slemt nok i vore Tider, men vi gør da med Redningsbaaden, hvad vi kan og sommetider mere end det.

Jeg har Mén endnu af en Redningstur ifjor her paa Revet ... Og havde vi int haft Skipperen, Niels Nielsen dèr henne, saa havde vi vist givet fortabt, inden Bjergningen var lykkedes. Vi har saadan Tillid til ham. Han er en sjælden dygtig Mand, Lars Kruse kunde aldrig været bedre erstattet ... Vi holder saa meget af ham.

Baaden blev sat ud alleryderst paa Pynten, hvor Havet slaar sammen; det stod saa højt med Vandet, saa vi kunde flyde lige straks. Vi var elleve Mand til at ro og saa Skipperen og endelig var ogsaa Opsynsmanden med. Ligesom vi satte ud, mistede Skipperen sin Sydvest, og Vinden føg om hans bare Hoved.

Men Høvedsmanden stolede mere Styrmanden og Skipperen end det, som Paulus sagde.

Med sin faste Morturskrue gjorde den derimod større Fart end nogen af de andre. Besætningen var hellig. Der var Skipperen og fem Mand til og saa en Dreng, alle af Indre-Mission, men intet i deres Udseende skilte dem fra Verdens Børn, i hvert Fald ikke ved en første Betragtning. En Aften sent i Højsommertiden roede vi ombord.

Da Fartøjet løb i Vindstille under Kullen, laa Mikkel Thøgersen i Forrummet og sov, som skulde han aldrig vaagne mere. Da Solen kom, var det fremdeles totalt Vindstille. Skuden var drevet noget nordpaa, Kullen stod som en lav kammet Sky i Syd. Skipperen og hans to Mand lagde et Par Aarer ud, men det kunde ikke blive til noget.

Der er en Revle, som De vel véd, der gør dette umuligt. "Saa snart vi havde afleveret Manden til Skipperen, gik vi i Land. En Time senere satte Skibet Sejl, og naar De modtager dette Brev, er Ypperstepræsten fra Hankow efter al Sandsynlighed et eller andet Sted blandt Sørøverne i Alongbugten.

Straks mældte der sig fem yngre Folk fra Gammel Skagen og saa Skipperen paa Skagens Redningsbaad, Fisker Niels Nielsen, ham, der var bleven Fører efter Lars Kruses Død. Henad Halvfem-Tiden var det vel, da Baaden gik ud. Søen var stadig brølende stejl.