United States or Armenia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg maa sætte mig hen i en Krog ganske stille for mig selv og læse det. ... Du har givet mig din Sjæls Inderste at vogte paa ... Er det Synd, det jeg gør? Jeg elsker dig. Du hviskede Ordene frem, der var Jubel i din Stemme. Nøgen laa du med lukkede Øjne, dine Kinder brændte, din Mund stod halvt aaben, og saa uroligt trak du Vejret. Jeg stod bøjet over dig.
Men i det Sted snusede den frem og tilbage langs Kysten med sænket Hale, uroligt søgende, men tavs. "Læg Mærke til Dingo!" sagde Fru Weldon, "hvor underligt han støver om." "Ja, det har jeg ogsaa tænkt over," svarede Dick. "Og se saa Negoro; det ser næsten ud som han var optaget af den samme Søgen, som Hunden. De bærer sig begge to lige mærkeligt ad.
Han famlede uroligt omkring i det for at finde et Livstegn. Han kaldte Knøsen ved Navn, men fik intet Svar. Ikke en Trækning røbede, at hans Stemme blev hørt. Hvis han nu allerede var død? Hans Arm stivnede af Skræk, og han rev hastig Haanden til sig. Død. Død. Han sad og stirrede frem i Mørket, medens Stormen larmede, og Regnen sivede ned omkring ham. Saadan skulde det gaa.
Hvad er der? gentog hun mer uroligt. Og da Schrøder, forstyrret, uden at ville det, rakte Telegrammet ud imod hende, sagde hun: -Det er Mo'r ... og havde revet Telegrammet op og læst det. -Naa, lille Tut, lille Tut, sagde Schrøder kun og tog om hendes Liv. Ida havde ikke talt. Det var, som hendes Øjne ikke kunde se nogen Ting, mens hun gik ind i Schrøders Kammer.
Stift stirrende blev hun staaende, tavs, foran den højnede Grav. En Flagermus fløj forbi, og Moderen foer sammen. -Kom, sagde hun. Og da de kom ud, tog hun sig igen til Hovedet: -Aa, Tine lever de Døde? sagde hun og hun forsøgte at le. Nede langs Skrænten bag Muren hviskedes der og var der uroligt. -Aa, sagde Tine og lo: det er jo kun Karlene med deres Piger.
Langs op ad Gaden mod Slottet red en lang Række af Adelsmænd og høje Herrer. Mikkel for til Vinduet. Saa maa jeg afsted, mumlede han uroligt. Det var galt at blive saa længe borte, hvis nogenting stod paa, han kom rimeligvis i Forlegenhed nu. Mikkel gik straks. Axel blev staaende og saa, hvorledes alt hvad stolt og rigt var i Stokholm langsomt trak op mod Slottet.
Aa, jeg ! smilede hun bryd Dig ikke om mig ! ... Jeg var bare bange, Nils, at Du ... Saaledes baade at miste Egesborg og Havslunde ... Og at det netop skulde være dem fra Ravnsholt , der ... Han greb hendes Haand og trykkede den taknemmelig: Man maa lære at bøje sig for Guds Vilje ... sagde han. Ja ... Fru Line trak sin Haand til sig og sendte ham et uroligt Blik.
Ude i Foyeren gik det hvidt behandskede Konsortium og drejede uroligt paa Hælene. -Ja men ... hvad skal man saadan sige? sagde Martens, der altid svedte, naar han var i Kjole der har sin Interesse, sagde han. -Naar De blot tier stille, sagde Adolf grovt, der selv var saa nervøs, at han rev Knapperne af sine Handsker.
Jeg har hørt sige, han var en høj Mand ved Kongen. Han er saa, svarede Mikkel uroligt. Besøget hos Jens Andersen stod klart og pinligt for ham. Men han har jo ogsaa haft Mon til at studere i Rom og Paris. Ja, det var'et, mumlede Thøger, og hans Oldingetræk slappedes ved Tanken om den vide Verden. Han havde selv været udenfor men ikke længere end til nord i Tyskland.
Løverne greb det knurrende og sled det itu og slugte det. Giovanni saá paa de hvide Tænder i Kødet. Han satte sig paa Manegen og ventede. I Halvmørket gned Dyrene sig som Skygger rundt i Buret. Ubevægelig stirrede han hen, hvor Løverne flakkede uroligt rundt; de skubbede sig op ad hinanden med korte Brøl.