United States or Haiti ? Vote for the TOP Country of the Week !
Præcis da Taarnuret slog seks, marcherede Gildesfolkene fra Ladegaarden, hvor de under Forvalterens Kommando havde forsamlet sig, op gennem Borggaarden, svingede to Gange rundt omkring den store Plæne og myldrede derpaa ind gennem Borgestuegangen og Borgestuen op i Dansesalen. I Spidsen for Toget vandrede Musikken: to Violiner, et Horn og en Klarinet.
Ogsaa hun følte et sært Ubehag i Forvalterens Nærværelse; men i sin Hjælpeløshed sagde hun: Det er min Svoger, der pludselig er død ... Naa, Herregud, er han det ... Ja, Enken kommer jo ikke til at lide Nød ... Nej ... Fru Line gik om forbi Gavlen og ned i Parken, hvor Pigebørnene opholdt sig. I en Hængekøje laa Frøken Anna og døsede. Onkel Frantz er død i Aftes, lille Anna ... Saa aa?
-Saa pludselig han døde, sagde hun langsomt. -Han skød sig, sagde Karl. -Nej. -Jo, sagde Karl, som ogsaa blev ved at se paa Forvalterens lille Ansigt: véd De ikke det? Det var jo Caroline Begtrup, hende den blegsottige, som ikke vilde ha'e ham. Saa gik han op paa Kornloftet og skød sig det var lige efter han havde sat Folkene i Arbejde.... -Men hvor er hun da?
Hvordan har gamle Rinaldo det? spurgte Frøkenen og strøg beroligende Tyrk henover Ryggen for at undgaa Forvalterens sjofle Øjne, der spillede om hende. Rinaldo er død, Frøken ... Vi skød ham samme Dag, Godsejeren blev begravet. Kan De ikke komme og gøre det samme ved Tyrk, naar jeg dør, Hans Henriksen? Frøkenen tænker vel da ikke saasnart paa det ? Man kan aldrig vide det! lo hun.
Hjemme paa Ludvigsbakke havde han altid villet have Kamret over det store Loft, for der gad Schrøder ikke løbe op og purre ham ud. Og saa laa han til over Middag og dampede paa Forvalterens Piber. Ida gik forbi Kaféen, da en Stemme raabte til hende. Det var Karl von Eichbaum, som kom frem bag Efeuen. -Morgen, raabte han. Ida vendte sig rask: -Godmorgen, sagde hun. -Jeg ta'er min Kaffe her.
-Jo, rigtig er'et. Hun kendte s'gu nok Vejen baade til Karlekamret og til Forvalterens, da hun var Jomfru ... Lund begyndte pludselig at le og løftede lidt paa Pelshuen: -Men jeg levnede hende saagu' heller ikke ret meget af Sulet, sagde han. -Gæstfri, det er hun nu, Lund. Lund blev ved at le. -Ja, ja, min Pige, hun sætter idetmindste Fødevarerne paa Bordet for at vise, at hun har dem.
Den Dødes strittende Ben viste sig allerede i Aabningen. Jakobsen var bleven hvid som et Lagen og skjalv over hele Kroppen: Jeg tør ikke, Voldby ... Sludder! Ta' nu fat! ... Har Du fat? Ja ... Ja, saa kommer han! Forvalterens svære Krop gled langsomt frem gennem Hullet stiv som en Bjælke. Jeg tør ikke, jeg tør ikke ...! stønnede Eleven. Er Du gal , Dreng! Vil Du holde fast ! Jeg har jo sluppet!
Men han traadte helt ind, og Nøglen vred han om i Laasen efter sig. Hæ! lo hun haanlig og gav sig rolig til at trække Særken paa. Der blev en Pause. De saa paa hinanden som to Kattedyr; om det saa var Tænderne, saa saas de og Forvalterens store, røde Næver krummede sig. Saa gik han tæt hen til hende. Hun stod nu i Strømpefødder og Underskørt.
Nils Uldahl standsede sin Gang, da han hørte Forvalterens onde Fnisen. Saa gjorde han sindig omkring og gik tilbage. Hans Ansigt var blegt, og Arrene stod i det som Strimer af Blod. Endelig! tænkte Bønderne befriet Nu kommer det!
Men Forvalteren havde skyndt sig op ad Kontortrappen for at underrette Herskabet. Han bankede ilsomt paa Døren og traadte ind: Hr. Baron, Straahytten brænder! Baronen sad henne ved Skrivebordet bøjet over en Regnskabsbog. Han syntes saa stærkt optaget af Arbejdet, at han ikke hørte Forvalterens Melding. Straahytten brænder, Hr. Baron! Helmuth drejede langsomt Hovedet om mod den talende.
Dagens Ord