United States or Afghanistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og naar hun selv kom tilsengs og laa i Mørket ved Siden af Bai, der sov dybt, kunde hun ikke falde i Søvn og følte et Ubehag, saa hun stod op igen og gik ind i Stuen. Der sad hun saa ved Vinduet. Nattoget suste forbi, og den store Stilhed laa igen over Marken. Ikke en Lyd, ikke et Vindpust i Sommernatten. Det første graa Skær af Dagen kom; og en kold og fugtig Luft slog op fra Engene.
Paa Taerskelen sagde hun, at Fru Appel var kommen og at det var forresten Lieutenanten, der gaerne vilde se hende. Tine holdt ikke Moderen tilbage. Hun folte, da hun var gaaet, kun som et stumpt Ubehag mer. Og lidt efter var det hende, som ogsaa det var haendet en Fremmed, et andet Menneske eller for laenge siden.... Rundtom gik Dagen sin Gang.
Det gav et Stød i hende af Ubehag, da hun saa Forvalteren. Og Tyrk viste Tænder og knurrede. Goddag, Hans Henriksen, sagde Frøkenen venligt og standsede foran ham Hvordan lever De ? Hans rødmede. Han havde ikke set nogen af Familien Uldahl siden Joachims Død.
Paa #det# Punkt var jeg beroliget. Derimod forvoldte denne underlige Reise mig ikke ringe Ubehag. »Hvad mon de egentlig vil her?« tænkte jeg. »Det er aabenbart at de ikke tager til Bøhmen.« Hvorfor jeg fandt det aabenbart, vilde det have været vanskeligt for mig at forklare. Jeg følte det ....
Da lyder der pludselig frem bag en Busk en stille, fornøjet Latter, en underlig spæd næsten vellystig lille Fnisen, der faar ham til at skudre sig i Ubehag. Han vil helst liste væk igen, ikke se, hvad der gemmer sig bag Busken, helst leve Livet til Ende i Uvidenhed. Men han kan ikke flygte, han drives fremad og hen til Stedet.
Spurvene holdt Hus mellem Elmene. Og naar man aandede, fornam man de vilde Ribsklasers Krydderduft. Prinsesse Maria Carolina lukkede Øjnene, som blev de blændet; og uden at hun vidste det, brød nervøse Taarer frem og løb ned over hendes Kinder. Hun følte et Ubehag overfor dette Lys og Liv, stærkt næsten som en fysisk Smerte. Det var, som Foraaret derude pludselig overvældede hende.
Hun følte et vredt Ubehag mod dette Smaaliv, som skyllede videre hjem ad alle Veje. Der kom nogen bag hende. Det var Lille-Bentzen med en stor Æske. -Det er en Krans, Frøken, sagde han. Jeg vilde hellere bringe den selv. Den kom med Middagstoget. Lille-Bentzen tog Kransen ud af Æsken: -Den er fra Huus, sagde han. -Fra Huus, sagde Agnes.
Ogsaa hun følte et sært Ubehag i Forvalterens Nærværelse; men i sin Hjælpeløshed sagde hun: Det er min Svoger, der pludselig er død ... Naa, Herregud, er han det ... Ja, Enken kommer jo ikke til at lide Nød ... Nej ... Fru Line gik om forbi Gavlen og ned i Parken, hvor Pigebørnene opholdt sig. I en Hængekøje laa Frøken Anna og døsede. Onkel Frantz er død i Aftes, lille Anna ... Saa aa?
Dagens Ord