United States or Sint Maarten ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun horte ikke, hvad han sagde, mens han gik paa Stien bag hende; heller ikke hans Stemme naaede hende laenger. Hendes forvildede Tanker taenkte kun et: han elsker ikke mer. Og Sjael og Legeme folte kun en Smerte: Gyset fra inat. Fuglene sang over Engen; alle Buskes klaebrige Knopper lyste i Udspring i Solen. Lidt efter lidt var Berg traet holdt op med at tale; han fik jo intet Svar.
I Gaarden lob Baronen rundt og trykkede hver Mand i Haanden, mens han spurgte hver Menig: -Men hvad "folte" De? Hvad "folte" De, min Ven? og lovede Punsch. Sofie, der lob stundeslos hid og did og lo til alle, sagde: -Ja, En maa gor' de Krigere en munter Aften de har fortjent en munter Aften.
Doren til Majorens Stue gik op, og Hojaervaerdigheden vilde styrte sig over de to Herrer af Staben. Men de gik ham forbi med en Hilsen, der brat bred hans Ordstrom af, og de vendte tilbage til deres Heste. De folte ikke mer Dyrene under sig og ikke deres egne Lemmer, og deres Ojne braendte som hos en Lods, der strider med Morket. Kaptajnen vendte tilbage, men ingen turde sporge.
Han fortalte naesten altid om sin Ungdom nu: om da han var paa Skolen og da han blev Lieutenant om "de forste Aar", "de glade Dage", sagde han. -Da man folte det raske Hjerte banke, Hr. Skovrider, sagde Tinka og gav sig selv et antageligt Rap til venstre. Og Berg lo og blev ved at fortaelle.
Berg stod taus; i pludselig komne Tanker saa han ud over den skaendede O og sagde sagte: -Hvor Marie dog elskede denne Plet. Tine horte det og hun forstod saa vel. Men nogen ny Lidelse folte hun ikke. Hun syntes kun, at Solen smertede hende og Himlens Blaa gjorde hendes Ojne ondt. Tropperne begyndte at samles og lidt efter lidt kom Afdelingerne frem mellem Hegnene, der knoppedes.
Det var, som Berg selv folte en pludselig Ro, efter mange Timers stumme Hidselse, ved sine egne Ord. -Nej, det har jeg jo sagt, det har jeg jo sagt ... Ogsaa Madam Bolling blev paa en Gang roligere og begyndte at torre sine Ojne; og, ligesom undskyldende sig paany, sagde hun: -Aa ja se, man gor jo meget af lidt, meget af lidt, Skovrider.... Men, hvem har sine Sanser hvem har sine rigtige Sanser?
Og han ruskede i ham. Men det var, som om den lille Kapellan ikke maerkede det. Med sit Dvaergeansigt, der saa ud som forvaaget, helt op til Fangels, sagde han kun: -Men hvad vil da Gud med sit Danmark? Og gamle Fangel folte selv sine Ojne svide, da han efter at have besorget Kapellanen kom i sin Vogn. Bispen var endnu alene.
Paa Taerskelen sagde hun, at Fru Appel var kommen og at det var forresten Lieutenanten, der gaerne vilde se hende. Tine holdt ikke Moderen tilbage. Hun folte, da hun var gaaet, kun som et stumpt Ubehag mer. Og lidt efter var det hende, som ogsaa det var haendet en Fremmed, et andet Menneske eller for laenge siden.... Rundtom gik Dagen sin Gang.
Dagens Ord