Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. maj 2025
Først blødt og drømmende om det ældgamle Tyskland, Nationernes Moder, om de rige Sletter, de store Byer og de døde Heltes Grave. Men lidt efter klang Versene som en Hornfanfare. Det var om det nuværende Tyskland, det Tyskland, der var bleven knægtet og kastet til Jorden, men som vilde sprænge Rebene om sine kæmpemæssige Lemmer og rejse sig. Og Moderen, den fælles Moder, kaldte.
Alt, hvad Moderen læste, blev siddende i hans Øre. Han slog ud, og han sprang om. -Se Drengen, raabte Tine, se Drengen. Drengen var Hakon og Drengen var Chevalieren i "Ninon". Han blandede Versene, han skreg og han hviskede. Kakkelovnen var den Medspillende. Degnens ældgamle Ovn stod bredmavet og alvorlig. Drengen fløj omkring den, besvor den og tiltordnede den sine Vers.
Hun havde faaet den gamle Psalmebog i Hænderne, og hun sad og stirrede paa dens store Skrift uden at læse. Men en Gang imellem tog hun Fart og gav sig til at mumle Versene. Saa blev hun kaldt ind. Da hun kom ind i Kamret og saa Bedstemoderen, ubevægelig paa den hvide Seng, greb hun krampagtig om Dørstolpen og vilde vende om. Bedstemoderen vaktes ved Støien: Er det dig? sagde hun stille.
Opad hele Trappen, frem bag Gelænderet, saa' man Hoved ved Hoved, Damernes brogede Liv og Herrernes hvide Bryst ved Enden af Versene lo de og applauderede. Andersen svingede Glasset med den gode ranede Vin: -Dacapo dacapo, raabte han. -Et ægte Stykke København, Frue, sagde Redaktøren, som stod forrest i Døren, komplimenterende til Fru Gravesen.
»Vi kan faae dem alle, den ene efter den anden«, sagde Corpus Juris, der havde sat sig ved Pianofortet for at accompagnere. »Lad os begynde med Svend Vonved.« Saa sang vi om Svend Vonved og saa om Ramund hin Unge og saa om Jomfru Kirsten Andrea Margrethe var utrættelig, og vi maatte synge dem fra Ende til anden, thi man kan ikke forstaae Viserne, naar man ikke synger alle Versene, sagde hun.
Oftest "Hjortens Flugt". Versene smøg sig saa ømt om hendes Stemme. -Aa, der er ingen, der læser som Fruen, sagde Stuepigen. Hun hørte til henne i Krogen ved Bogskabet. Til sidst blev Faderen utaalmodig, og Børnene skulde i Seng. Saa græd de og fik Svedsker for artigt at følge med Barnepigen. Men Moderen fulgte Tine op ad Alléen med bart Hoved. I klare Nætter gik hun der længe.
Dagens Ord
Andre Ser