United States or Côte d'Ivoire ? Vote for the TOP Country of the Week !


Ere Negrene paa St. Thomas undertiden mindre oplagte til Arbeide, ere de dog altid særdeles vel oplagte til Fornøielse; i at dandse ere de navnlig utrættelige. I Juletiden slaae de sig rigtig løs, og "Negerballerne" ere da i fuld Gang. Vi ere saa heldige at kunne byde Læseren et Billede af et saadant Bal. Salen er belyst af to Praase; men paa den svage Belysning bøder den overgivne Lystighed.

-For det er Hemmeligheden: der er ikke andet end Driften, og den alene er Herren og Mesteren, Driften brøler mod den tomme Himmel den alene. -Men, og Moderen gjorde en Bevægelse med Haanden: lad os ikke tale mere om det ... hvorfor skulde jeg sige Sandheden? -Tror De, vi faar Sne, spurgte hun. Hendes Ansigt var belyst af den røde Ild.... Saa rejste hun sig. Hendes Skridt over Gulvet hørtes næppe.

Tagene laa i hvidligt Lys; nede paa den smalle Strøm krøb en lav Kaag for en Stump Sejl, og langt ude stod det store Taarn paa Søndermalm skarpt belyst imod Skoven, Gruberne i Muren efter Beskydningen kunde tydelig ses. Torvet lige nedenunder laa endnu med Søle og Pytter efter Regnen igaar. Se! udbrød Axel, nu skal der festes paa Slottet igen, Mikkel!

Da jeg kom ned for Enden af Trappen, stod jeg i en ejendommelig Slags Hvælving, der blev støttet af Piller, og paa alle Sider var omgivet af Rækker af Nicher eller Hylder, der efter de romerske Katakombers Skik var udhuggede i den faste Klippe. Dette triste Sted var belyst af tre Fakler, og ved Hjælp af dem kunde jeg i hver Niche skelne en Menneskeskikkelse, der var indsvøbt i Bind.

En Røgterhund halsede langt borte ud efter noget Kvæg; de store Køer løftede de tykke Halse og brølte dorsk og mæt. Katinka saa' ud over den grønne Mark med det spredte og glinsende Kvæg belyst af Solen. -Hvor det er kønt, sagde hun. -Ja #ikke?# sagde Huus og vendte Hovedet om imod hende. Kønt er det.... De begyndte at tale, Katinka og han. De saa' og glædede sig over de samme Ting.

Toddyherrerne kom ud for at se til Damerne gispede, og Herrerne sled Rækken fløj videre: -Nej ikke dér, skreg Frøken Frederikke; Andersen havde aabnet Døren til det lille Rum med de ægteskabelige Senge, der blev belyst af en enlig Løbelampe, som stod ved Siden af de seks Flasker bedre Vin, hvilke Hr. Gravesen havde bragt i Sikkerhed herop. Døren blev staaende aaben, mens de suste videre ned igen.

Midt for Scenen løfter han Hovedet, standser et Øieblik, belyst af Aftensolen, og seer ind i Haven. Derpaa gaaer han videre og forsvinder til Venstre. En kort Pause. Abigael løber hen og seer efter ham, skyggende for Solen med Haanden. Abigael . Nu er han borte. Lad os saa gaae op! Bodil . Den Stakkel! Her ligger endnu hans Rose Giv mig den!

Til hendes store Skræk gik jeg »med Nakken paa Ryggen«, som hun sagde, ned ad den steile Vindeltrappe, uden at kunne vende Øinene fra hende, som hun stod deroppe, bøiet over Rækværket, med det smilende Ansigt stærkt belyst af den fremstrakte Lampe.

Under denne Bro var den afskaarne Himmelgrund mørkere end oppe over den, hvor det Blaa snart skinnede igjennem; paa denne dunkle Grund lige midt under den straalende Portal og belyst af Solstraalerne, der trængte frem under Skyerne og gjennemstrømmede hele Dalen, stod Lilienstein, bestandig med den lille Sky hvilende paa sin Overflade, som et rygende Stenalter.