United States or Andorra ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Var det den sidste Flaske? spurgte Hans Excellence, vendt til Georg. -Ja, Deres Excellence, det er den sidste, svarede Georg bukkende. Alle betragtede Vinen, som de holdt op i Glassene, hvor Gravuren af Hvidernes Vaaben glimtede. Moderen sad og stirrede ind mod sit Glas: -Hvor faa der egentlig nogensinde har smagt den Vin. -Ja, sagde Hans Excellence: de færreste.
Hans Hvide, der allerede stank af sin Hals, sagde: -Jo, bring mig et Glas. Hun løb gennem Gangen ind i Spisestuen og greb en Karaffel. Hun hældte Vinen op i et Vandglas. Der var ikke andet. -Dér, Hr. Jægermester, sagde hun. -Tak, sagde Hans Hvide, der havde tømt det. Sofie gik op. Hun saá alting saa tydeligt, Væggene og Dørene og Karmene alting, før hun lettede paa Excellencens Dør.
... Klokken elve gik Konferensraaden rundt med et Lys og lukkede alle Døre. Det var Husets Skik. De unge Piger, der var gemte inde i Frøken Adlerbergs Stue, sad og fniste i Halvmørket, da han gik forbi. Saa slog Falkenstjerne paa Vinduet ude fra Haven, og det blev aabnet: -Vi har reddet Vinen, hviskede han. De unge Piger sprang ud, sagte og leende, én efter én, mens de holdt om deres Skørter.
Og jeg hørte ligesom en Røst midt iblandt de fire Væsener, som sagde: Et Mål Hvede for en Denar og tre Mål Byg for en Denar; og Olien og Vinen skal du ikke gøre Skade. Og da det åbnede det fjerde Segl, hørte jeg en Røst af det fjerde Væsen sige: Kom!
-Ja, sagde Ida og lo, men skælvede alligevel. Men Karl, der aabnede Døren til Spisestuen, sagde bare: De er s'gu i Seng, som om det var derfor, hun rystede; men Ida ventede lidt inde i Karls Værelse, til han kom tilbage. -De sover, sagde han, og han førte Ida, der gik saa varsomt endnu, ind hvor i Dagligstuen Lampetterne var tændte og Vinen stod paa Bordet.
Hun flakkede paany, flyttede, pillede, vendte tilbage til Spisestuen. Der tog hun et Ølglas ud, fyldte det og drak Vinen. Hun saa ikke paa det tomme Glas, men skyllede det og satte det ind igen. Hun skjulte Flasken, der var tom. Saa gik hun til Ro ved egen Hjælp og sov. Den næste Formiddag, da de sad sammen i Dagligstuen, spurgte Carl: -Hvad bestilte De igaar? -Er De nysgerrig?
Maaske havde det været klogere, om jeg havde talt høfligt til Skurken. Men nu var det i hvert Fald for sent. Proppen var trukken op, og jeg maatte drikke Vinen. Men hvad Haab havde der alligevel været for mig, der havde skamferet deres Løjtnant, naar det var gaaet den godmodige Intendant saaledes?
Man drikker "Felibrernes Vin", den ædleste af alle, paastaar Digterne selv, og af hvilken et eneste lille Glas skal være nok til at fremkalde Begejstring; man lovpriser i Vers og Tale det skjønne Land, hvor man bor, og dets elskede Sprog, man roser hinandens Produkter og beruses af Vinen og Poesien og Lovtalerne. Men samtidig sætter disse Sammenkomster dog ogsaa en virkelig Frugt.
Uldahl, hvis lange Ungkarlestand havde været ét uafbrudt Orgie af Drik, Spil og Kvinder, holdt sig hjemme paa sin Gaard og var glad ved sin Kone. Og med hende var der kommet Orden og Sparsommelighed til Huse. Ingen vilde Sviregilder mere, hvor Vinen flød og Pengesedlerne føg, og de forskræmte Tjenestepiger ud paa Natten sad blege bag de laasede Kammerdøre.
Baronens Tilladelse, drikke en Skaal for hende, jeg har kjær, hvad enten hun er fjærn eller nær!... Gid Roser og Lilier maa blomstre paa hendes Vei, hvad enten hun er mig fattig Svend god eller ei!... Baronen , Jeg troer, min Salighed, Vinen gaaer ham til Ho'edet, Captain! Captainen . Ja wahrhaftig, Hr. Baron! Det kommer deraf, han hører ikke til Familien, saaledes som jeg, ha, ha, ha!
Dagens Ord