Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 2. maj 2025
-Ja, sagde Hans kongelige Højhed, medens det svindende Lys fra Vinduet faldt ind over ham og de tre Oldinge, der tegnede deres Skikkelser mod Striberne med Hvidernes Vaaben: -Ja, sagde Hans Excellence og slog sin Haand ned paa Kadettens Skulder: -Det er Resterne af gamle Norge.
En Flod af Blod havde gydt sig over Hans Excellences Ansigt, men han sagde kun et Ja, der lød som en Stønnen: -Der ligger Lak i Skabet, sagde Konferensraaden, og hans Øje blev ved at følge Hans Excellence, mens han hentede Lak i Skabet og maatte tænde et Lys og bære det hen og tage den mægtige Signetring af, i hvis store Ædelsten Hvidernes Vaaben var graveret.
Og som ved et Tilfælde rørte hans Albue ved Portièrens Knude, saa det sorte Fløjels Gardin med Hvidernes Vaaben pludselig faldt ned for Døren som en Væg. -Ja, Hvide er utrættelig, sagde Hans kongelige Højhed og smilte. -Deres kongelige Højhed maa undskylde, sagde Hans Excellence i det samme og skød Portièren bort.
Han var høj og meget slank, i Hvidernes Liberi, der sad om ham saa stramt, at man troede, man maatte kunne se hans Ribben. -Hvad er det for en dejlig Armenier? sagde Marschalinden, da han gik ud. -Det er min Nevøs Tjener, sagde Faderen. -Aa. Marschalinden lagde Hænderne ned i sit Skød: hvor er det dog vidunderligt at være kommen hjem.
Faderen aabnede Døren til Dagligstuerne, hvor Stuepigen Arkadia, en ung Dame i stivt Sirts og hvide Strømper, havde slaaet alle Vinduer op paa vid Gab og med en Tæppebanker i hver Haand pryglede løs paa Fløjelsportiérerne, saa Støvet stod som skidne Skyer om Hvidernes broderede Vaaben. -Hendes Naade ringer, sagde Faderen og lukkede Døren igen, for Trækken.
-Laan mig det, sagde hun og hun førte et Øjeblik det fugtige Klæde ind mod sine egne Øjenlaag. -Saa, sagde hun: -Giv mig din Arm. De gik ind. Kronerne var allerede tændte i alle Stuer. -Er Blomsterne anbragte? spurgte Hendes Naade den slanke Tjener, der bukkede i sit sorte Skrud med Hvidernes Skuldersløjfe. -Ja, Deres Naade. -Vel. -Saa aabner De, sagde Hendes Naade, der tog Plads.
Hansen kom ind ad den lille Paneldør: -Gør i Orden, sagde han. Hr. Hansen lukkede Pengeskabet og slukkede lyset og satte det bort. -Hent Mappen, sagde Konferensraaden. Hr. Hansen gik og bragte Hvidernes Mappe. -Luk den op. Hr. Hansen gjorde det. -Tak. Konferensraaden tog Hans Excellences Forskrivning og lagde den øverst i den store Bunke: -Det er godt, sagde han og lukkede selv. Da Hr.
-Var det den sidste Flaske? spurgte Hans Excellence, vendt til Georg. -Ja, Deres Excellence, det er den sidste, svarede Georg bukkende. Alle betragtede Vinen, som de holdt op i Glassene, hvor Gravuren af Hvidernes Vaaben glimtede. Moderen sad og stirrede ind mod sit Glas: -Hvor faa der egentlig nogensinde har smagt den Vin. -Ja, sagde Hans Excellence: de færreste.
De Folk, der bor nede paa Jord, deres Gemytlighed, den er stor.... Jomfru Arkadia pryglede løs paa Hvidernes Vaaben, mens hun sang. Hendes Naade blev ved at ringe. -Godmorgen, lød det fra Kælderhalsen, fra én af de tre Handelsmænd. Arkadia var atter ved Vinduerne. -Godmorgen. -Travlt? spurgte Handelsmanden. Jomfru Arkadia daskede begge Tæppebankerne ned mod den sorte Kommis i Kælderhalsen.
Dagens Ord
Andre Ser