United States or Bouvet Island ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hansen kom ind ad den lille Paneldør: -Gør i Orden, sagde han. Hr. Hansen lukkede Pengeskabet og slukkede lyset og satte det bort. -Hent Mappen, sagde Konferensraaden. Hr. Hansen gik og bragte Hvidernes Mappe. -Luk den op. Hr. Hansen gjorde det. -Tak. Konferensraaden tog Hans Excellences Forskrivning og lagde den øverst i den store Bunke: -Det er godt, sagde han og lukkede selv. Da Hr.
... Hun kom ind i Skovriderens Stue for at rydde op. Under Lampen i den aabnede Mappe laa Brevet til Fruen endnu det, han skrev og skrev paa og ikke fik afsted. -Heller ikke idag havde han faaet det sluttet og bort. Tine stod ved Lampen, blussende og lykkelig lukkede hun Mappen. ... Tinka skulde gaa, og Tine vilde Ude Sofie folge hende.
"Altsaa i Overmorgen." Hr. Olsen lagde det blaa Papir i Mappen. "Farvel, Hr. Høg." William nikkede blot. Han mærkede ikke, hvordan han kom ned ad Trappen, ud paa Gaden intet. Han var lamslaaet af Angsten. "Iovermorgen." Han hørte Hr. Olsens Stemme: "Det er en lang Tid." Om saa lang Tid vilde Verden faa at vide, at William Høg var en Forbryder.
Han specificerede, bladende i sine Papirer, mens han klatrede fra tusind til tusind. Excellencens Hørerør gik op og ned som i samstemmende Nik. -Overfor disse Værdier, mine Herrer, sagde Konferensraaden, staar da for Banken de halvanden tinglæste Million. Han lukkede Mappen og saa' for første Gang op.
Han gik med Lyset hen til Skrivebordet og aabnede Mappen; "Du maa skrive," sagde han, "min Haand ryster jo lidt, saa dikterer jeg." William gik frem over Gulvet som for at tage en Stol, forbi Kaminen, hurtigt hen til Døren. I det samme vendte Høg sig og nikkede lunt: "Jo, min Dreng, den er lukket og Klokkestrengen har jeg ogsaa taget ned."
Konferensraaden førte det røde Lak ind i Lyset, hvor det blussede højt, og han lod det falde ned paa den blaa Konvolut. -Luk Mappen op. Hr. Hansen gjorde det. Konferensraaden lagde Konvoluten øverst oven paa Mappens mange Papirer. Hans Haand blev liggende et Øjeblik, tung, paa den stærke Dynge: -Tag saa bort, sagde han. Hr.
Hansen tog Mappen, løftede Konferensraaden sit Øje paa sin Skriver. -Nu skulle De inddrive Deres fordringer, sagde han: Det er paa Tiden. Hr. Hansen førte forfjamsket de blege Hænder frem og tilbage. -Men, sagde Konferensraaden: De har jo Pant. Hr. Hansen svarede ikke. -Hvad har De mere end Kejserens Broche? -Smykker, Hr. Konferensraad. Konferensraaden tog ikke Blikket fra ham.
Hvis du nogensinde tager Afsked med mig, og om det end var med langt bitrere Ord, vil jeg gjøre ligesaa med dit Brev, Harald! og hun gjemte atter Brevet i Mappen. Den rørende Troskab mod alle Hjertets Minder, som aandede ud af hendes Ord og Miner, afvæbnede mig vel, men der blev dog et Bundfald af Uvillie tilbage. Jeg havde Uret, tilgiv, men det er et Brev, der kunde faa en Engel til at bande.