United States or Austria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Vims og forfjamsket, bestandig sammendukket, lige som en Underjordisk paa Scenen, foer hun ind i Dagligstuen; det forskrækkede Udtryk, der gjorde hendes grove Ansigtstræk endnu groteskere, meddelte dem tillige en vis aandelig Skjønhed ved at vidne om hendes store Ømhed for Datteren.
Hansen tog Mappen, løftede Konferensraaden sit Øje paa sin Skriver. -Nu skulle De inddrive Deres fordringer, sagde han: Det er paa Tiden. Hr. Hansen førte forfjamsket de blege Hænder frem og tilbage. -Men, sagde Konferensraaden: De har jo Pant. Hr. Hansen svarede ikke. -Hvad har De mere end Kejserens Broche? -Smykker, Hr. Konferensraad. Konferensraaden tog ikke Blikket fra ham.
Saa løb Mathilde lige paa Marie Pige i Gangen: -Men er Fru Mathilde her? Marie Pige kaldte aldrig sit Herskab andet end Fru Mathilde. -Ja-a, sagde Mathilde, der saa, naar hun blev greben, strax blev aldeles forfjamsket jeg vilde kun føle, om min Kaabe ... var vaad endnu efter Regnen.
-Jeg køber. Bernstorf gav et Kort lidt forfjamsket; saa ét endnu. -Et til. Ellen vendte Kortene: Tabt. Hun saa over paa Bernstorf og følte Tausheden om sig, og søgte Carl. -Ja han sad der angst. Og pludselig betvang hun sig, og idet hun rakte Kortet med Armbaandet frem imod Carl, sagde hun: -Carl indløs mine Jettons. Den Nat lukkede hun ikke et Øie.
-Ja, Deres Naade, men Pigen var helt forfjamsket han siger, han #maa# tale med Deres Naade. #Maa?# -Ja, Deres Naade ... jeg ... Deres Naade, sagde Pigen, jeg er saa bange, hun var helt aandeløs han er fra Politiet.... -Fra Politiet! Priorinden satte sig op i Sengen. Hvor falder det dig ind? Hvad har vi at gjøre med Politiet. Sig, jeg skal komme.
-Jeg gør, hvad jeg vil, sagde Konferensraaden og hans Mæle var næsten blevet tydeligt under en overmaalelig Anstrengelse. Det bankede paa den ene Paneldør først svagt, saa højere: -Kradser han her endnu? raabte Hans Excellence, der pludselig hørte det: -Kom ind. Og Døren gik op mens en Mandsperson forfjamsket kom ind. Han var lang og i sorte, slidte Klæder.
Men paa ny bød Nils Uldahl fredsommeligt en Haand frem: Forvalter Larsen, sagde han, og kun faa opfattede, at hans Stemme dirrede en Smule kan De tilgive en gammel Mand hans utidige Overilelse ... Jeg gør Dem herved min Undskyldning! Vil De række mig Deres Haand som Tegn paa Forsoning? Forfjamsket stak Forvalteren sin Haand frem, og Nils greb den og trykkede den ...
Han vidste ikke selv, hvad Paaskud han for Konferentsraadinden fandt til at gaa hvor Synet af hendes gode Ansigt smertede ham, som en hemmelig Tyv ; ude i Gangen stod den lille Fru Stern: De gaar ogsaa, sagde hun, helt forfjamsket. -Ja, sagde Berg. -Ja Jeg ogsaa, sagde hun og gav sig til at knappe Handsken op igen.
Dagens Ord