United States or Honduras ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Ja, Deres Naade, men Pigen var helt forfjamsket han siger, han #maa# tale med Deres Naade. #Maa?# -Ja, Deres Naade ... jeg ... Deres Naade, sagde Pigen, jeg er saa bange, hun var helt aandeløs han er fra Politiet.... -Fra Politiet! Priorinden satte sig op i Sengen. Hvor falder det dig ind? Hvad har vi at gjøre med Politiet. Sig, jeg skal komme.
Det var ikke efter Søloven. »Jeg purrede dem jo ogsaa i Helsingør,« indvendte Styrmanden, »men de var ikke til at faa op. Jeg blev bare skældt Huden fuld ... Vagten var min, vi kunde ikke blive liggende ved Helsingør, saa kørte vi videre.« Forresten blev Styrmanden snart enig med mig i at holde Politiet udenfor. Og det gjorde vi saa.
Nogle Timer efter, da de saa til ham, havde han stærk Feber, og han vaagnede ud paa Natten i Vildelse, saa at de maatte vaage ved ham. Men ved den Lejlighed snakkede han over sig, om hvad han havde set, og om Morgenen gik Værten til Politiet og meldte det hele. En Time efter var Zacharias i Bolt og Jærn, og hans homunculus under Rettens Forvaring. Det kan nok være.
Sorte Jakob vred sig under Baronens Jærnhænder. Slip mig! sagde han. La' mig bare komme løs! sagde han. Jeg skal flaa Tarmene ud a' Livet paa dig, dit tykke Svin! Men Jakob slap ikke løs, hvor meget han end vred sig. Endelig kom Politiet: en lille, sølle, halvgammel Mandsperson med Tressehue paa Hovedet og Stok i Haanden. Han saa ganske hjælpeløs ud.
Var det stygt Vintervejr, tiltalte Friluftslivet ham ikke mere, og Politiet lod for lang Tid gaa hen, før det fandt ham paany, gik han selv til Depotet og meldte sig. "Det er mig, Tuleu," sagde han; "jeg har hverken Existensmidler eller fast Bopæl, det er bedst, I spærrer mig ind." Han begyndte, da han var elleve Aar, og han er i saa Henseende ikke nogen Undtagelse.
Men, saa sagde jeg til Styrmanden, at nu vilde vi ikke have mere Vrøvl og ikke have Politiet rodet i Sagen, for baade var Kaptajnen og hans Familje bedst tjent med Tavshed, og, ærlig talt, maatte Tøsen jo da have noget for sin Ulejlighed, hun levede jo ikke af Kærligheden alene, og egentlig var det en Skam, at de havde slæbt hende med til Skagen, naar hun bare var hyret for Helsingør.
Men Kaptajnen har saa telefoneret til Konsulen, og Politiet er blevet underrettet. Enden blev den, at man opsøgte os og satte os ombord med Magt. Torsdag altsaa sejlede vi. Vi skulde Skagen ind. Natten til Fredag fik vi Storm, og Competitor lækkede mér og mér. Til Mandag Morgen krydsede og huggede vi frem og tilbage snært ind under jydske Kyst.
Der er i det en særegen Sal for Børn, som Politiet har fundet paa Gaden, og som endnu ikke er i den Alder, at de kan give Oplysninger om, hvor de hører hjemme. Det er et af de uhyggeligste Lokaler af dem alle. De stakkels Smaa ligger der i Rad med en stor Tavle paa Ryggen, hyorpaa staar deres Nummer og af og til et Fornavn, den eneste Oplysning om deres Existens, som de har kunnet give.
Som altid har Politiet gjort sin Pligt.« »Nej er det muligt ?« Inspektøren saa paa Fangen og derfra paa Herredsfogden. »Jamen ? Jeg synes, hm ... Fyren her er jo dobbelt saa høj !« »Ja vel, vist saa!« Haanligt lød Herredsfogdens Stemme. »Men i Fangedragt, og følgelig ogsaa brudt ud! Han er vokset en Smule, ja vist, det er bare Forandringen!
Saasnart deres faa Spareskillinger er opbrugte, er der for dem intet Andet at gjøre end at lade sig samle ind af Politiet; Medlidenhed og Hjælpsomhed er Dyder, der kun findes sjeldent i Paris.