United States or Marshall Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Alle Gaderne mundede til syvende og sidst ud mod Volden; indespærret var han i denne arme, skidne By, der var fedtet til med Fiskelim og Sildeskæl og begjort med Munke og Svin i alle Smøger. Han saa op mod Himlen for dog at føle Rummet frit. Luften var fugtig. Skyerne drev deroppe, Mikkel kom til at tænke paa det løse Vand og gik ned til Stranden igen.
Og det skulde da virkelig heller ikke virke beroligende paa dens Hjerne, at en langbenet Knægt havde faaet fat i Halen paa den og nu sprang af Sted bag efter den med Skridt som et Favnemaal. Hingstene var atter trukket op i Række; og de alvorlige Mænd var for længst færdige med at beføle Faar og Svin. Man var i Lag med at lægge Tøjr og Fodreb paa Tyrene.
En Jonglør producerede sig paa Staaltraadsline, efter ham kom et dresseret Svin. Det hylede og skreg, mens det listede mat gennem et Par Tøndebaand i Manegen. Publikum hvinede vildt af Henrykkelse: Carl, De vælter Cirkus, naar De kaster Dem saadan paa Stolen le dog ikke saa voldsomt. -Aa a men sé dog Dyret, sé dog!
Giver ikke Hunde det hellige, kaster ikke heller eders Perler for Svin, for at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder og vende sig og sønderrive eder. Beder, så skal eder gives; søger, så skulle I finde; banker på, så skal der lukkes op for eder. Thi hver den, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.
Og se, de råbte og sagde: "Hvad have vi med dig at gøre, du Guds Søn? Er du kommen hid før Tiden for at pine os?" Men der var langt fra dem en stor Hjord Svin, som græssede. Og de onde Ånder bade ham og sagde: "Dersom du uddriver os, da send os i Svinehjorden!" Og han sagde til dem: "Går!"
Helmuth stod et Øjeblik og saa efter Hesten, da den dansede ned over Grønsværet. Han var næsten lige saa stolt af Præmien, som gamle Jørgen var det ... I lange Rækker drog man nu af Sted fra Pladsen med Dyrene: Køer, Heste, Svin, Faar og Geder; en hel Noæ Ark! De, som førte Præmiedyrene, gik ind gennem Byen med dem for at vise Plakaterne. De mindre heldige sneg sig ad Engvejen langs Baghaverne.
Han traadte et Skridt nærmere og strakte atter Haanden ud mod Skikkelsen foran sig. Men Thomas veg til Side for ham. "Med hvad Ret kalder du mig Svin," skreg han. "Med hvad Ret kalder du mig Svin. Kald mig Morder, om du vil. Men Svin, det taaler jeg ikke. Hører du. Svin, det taaler jeg ikke."
Den indeholdt neppe mere end halvtredsindstyve Huse, hvoraf de fleste var af den sædvanlige thibetanske Art, det vil sige bygget af løse Stene med Tag af Fyrretræsspaaner, saa at det var let baade for Vind og Regn at komme derind. Familien bor i det ene Værelse, og det andet, for der er sjældent mere end to, er beboet af Køer, Svin, Hunde, Høns og andre Husdyr.
Men da Thomas saa Præstens Ryg, var det ham, som en sort Mur taarnede sig op foran ham og spærrede hele Verden. Og han strakte Næven ud og truede den i afmægtig Rasen. "Svin," hylede han. Og han blev ved: "Svin, Svin." Saa brast det for ham, han knækkede sammen og sank ned ved Væggen.
Alle Husmødre i Residentsen laante Opskriften paa "Hendes Højheds Peberkager". Naar Hendes Høj hed havde besøgt Butikerne, besaa hun Forlystelserne. Der var et Menageri. En ung Overlærer ved Gymnasiet fremviste "et lærd Svin". Det sagde "Øf-øf", naar han kildede det paa Maven. Hendes Højhed Prinsesse Maria Carolina lo, saa Komtesse von Hartenstein fik Hoste.
Dagens Ord