United States or South Sudan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men Sofie havde vendt sit forskræmte Ansigt op mod hende og sagt: Jeg kan ikke, Mor, jeg kan ikke! Det nytter ikke! Jamen, lille Sofie, husk dog paa, at naar vi nu flytter til Byen og faar en meget mindre Lejlighed, saa bliver Du jo nødt til at ... Sofie afbrød hende: Jeg flytter ikke med! sagde hun haardt Og lad mig saa være i Fred! Og Fru Line havde resigneret bøjet Hovedet.
Ida begyndte at sysle om Moderen, sysle og fortælle, binde og løse og fortælle, mens hun klædte hende paa: de kunde vente Lunds idag for de kom jo fra Brylluppet ... og Kæret var bundfrossent nu, sagde Hans Christensen.... Ida blev ved at fortælle; Fru Brandt saá bare ned paa hendes forskræmte Hænder: -Du har din Fa'rs Fingre, sagde hun: de løber rundt.
Frøkenen sad ene i Hjørnet af den store Empiresofa inde i den forreste Stue og missede med sine smaa forskræmte Kaninøjne rundt i Værelset. Hun sad og rystede indvendig, Pusset, ved Tanken om Stasia. Ikke for aldrig det turde hun være ene i Stue sammen med hende! Hun frygtede hende, som et Barn frygter «Bussemanden».
Degnekonen viste sit forskræmte Ansigt i Døren til Soveværelset: Hvis Fruen saa vilde komme ...? Nu er han bleven rolig. Fru Uldahl rejste sig og fulgte. Ogsaa i Soveværelset var alt pillent og propert. Og Solen skinnede varmt frem mellem de hvide, blondebesatte Gardiner. I den nærmeste af Ægtesengene sad Jens Oluf halvt oprejst, støttet af mange Puder.
Aah Herregud ... aah du Fredsens Gud ... Forskræmte samler de sig om Indgangsdøren. Sindigt gaar Mændene henimod en Vogn. Stærke Arme løfter Kisten i Vejret og skyder den ind mellem Fjællene. Kransen tages bort og lægges omhyggeligt ned i Vognbundens Halm. Et Reb slaas om Kisten og bindes forsvarligt fast under Akslerne. Saa kravler en Mand op paa Sædebrættet og tager Linerne.
Og hun førte lange, sentimentale Samtaler, han ikke forstod, og hun rakte ham sin Pande frem til Kys og sagde: -Urne Urne, dog ... Og han følte hendes forskræmte Hjerteslag, mens hun lænede sig op til ham. Nu slog hun Skærmen dybere for Lampen og spillede en Vals. -God Aften, min Ven. Hun holdt af at have det første Ord ... Var det morsomt? -Aa saa som saa.
Uldahl, hvis lange Ungkarlestand havde været ét uafbrudt Orgie af Drik, Spil og Kvinder, holdt sig hjemme paa sin Gaard og var glad ved sin Kone. Og med hende var der kommet Orden og Sparsommelighed til Huse. Ingen vilde Sviregilder mere, hvor Vinen flød og Pengesedlerne føg, og de forskræmte Tjenestepiger ud paa Natten sad blege bag de laasede Kammerdøre.
Hun blev atter tavs, som hun havde været det før sin Forlovelse, og som oftest saa hun ud, som om hun frøs. Hendes Øjne blev paany forskræmte og forknytte. Og det lod til, at hendes Iver for at sy paa Udstyr havde tabt sig. Fru Herding var utrættelig i at forsikre Flyge, at alt, hvad der fejlede hende, var en Smule Blegsot. "Hun er jo i saadan en vrippe-værkelig Alder," sagde hun.
Lille Canth gemte sit forskræmte og rynkede Ansigt bag Oberstindens brede Buste, og de tre Ægtemænd blev midt under Lystigheden siddende med stadigt det samme Udtryk i Ansigterne, ubevægelige som tre Avtomater. Hr. Mølbom drak bestandig Rækken rundt og tog Vidner med et aandsfattigt Udtryk i Ansigtet.
Oline udstødte et Skrig og satte af Sted over de lysegrønne Plæner og nysaaede Bede. Fru Uldahl forsøgte at berolige det forskræmte Pigebarn, der var stukket i Graad: Saa, saa, lille Ingermarie ... sagde hun og kærtegnede Barnet saa, saa, nu er vi her jo!
Dagens Ord