United States or Maldives ? Vote for the TOP Country of the Week !


Midt i Gaarden mødte han Fru Line og Frøken Sofie, der havde været nede at fodre Hønsene. Fruen véd det vel? spurgte Ole med Huen i Haanden, men uden først at hilse Goddag. Nej ... sagde Fru Uldahl smilende; hun kendte af Erfaring Post-Oles Verdensbegivenheder hvad er der sket, Ole? Har Præstens Brune brækket et Ben? Frøken Sofie lo.

Der var Feststemning over Himlen, Fjældet, Havet, Husene, Møddingerne, Ænderne, Hønsene og over de tre Flag, der hang og dasede over tre af Bygdens smaa Træhuse. Alt saa saa glad og fornøjet ud, undtagen to Hunde. De var husvilde i Anledning af Festen og slentrede nu rundt og snuste misfornøjet til alt. Underligt var det, at man kun saa Høns, Ænder og Hunde og ikke et eneste Menneske.

-Brandt er tosset, sagde Frøken Brun "hos Kvinderne": hun flyver op ligesom Hønsene. Ida Brandt lænede Hovedet tilbage mod Væggen, og hun saá ud gennem det store Vindu: saa roligt "Søerne" laa, et eneste luende Rødt, nu Solen gik ned.

Men paa den anden Side var der heller ikke stor Rimelighed for, at Nogen kunde høre os, thi Dagligstuen laa for langt borte. Dertil kom, at ved det første Slag, jeg førte mod Døren, begyndte Hønsene at flagre op, saa jeg øieblikkelig maatte lade være. Atter maatte vi slaae os til Taals: Folkene maatte dog een Gang komme hjem igjen, og da fik vi at overgive os paa Naade og Unaade.

Og da de ikke paa nogen Maade kunde faa ham vækket, hvor meget de end ruskede i ham, opgav de det og lod ham sidde. Saa meget mere som de allesammen godt nok vidste, hvad det var, han mente. Jeg husker Fjældet, Taagen, Husene, Møddingerne, Ænderne, Hønsene, Hundene. Jeg husker ogsaa de tre Flag og Thomas og hans Kone.

Næh se ... se dov bare ... hvor de' æ dæjle, som den Sol kae varme. Han vender sig om imod mig og raaber noget mere, jeg ikke forstaar. Jeg gaar ud i Haven. Der er gravet lidt i det ene Hjørne. Spaden ligger midt i et Stik, og Riven er slet ikke rørt. Et eneste Læs Møg er blevet kørt ud og væltet af lige indenfor Laagen. Hønsene har travlt med at jævne det ud.

Andrea Margrethe stod tæt ved Siden af mig, med den ene Haand støttede hun sig til min Skulder, med den anden holdt hun fast i et gammelt Hampereb, som hang paa Væggen. Bagved os sadde alle Hønsene i tætte Rader og stirrede forbausede paa os, medens Ænderne laa nede paa Jorden, skubbede til hverandre og smaasnakkede om, hvad der vel havde bevæget os To til at søge vort Qvarteer inde hos dem.

Vandet drev af dem i stride Strømme, saa Katten og Hønsene krøb ind under Komfuret og gemte sig. Bonden var gæstfri, som alle Bønder, han vilde gerne huse dem alle. Men Resultatet af Raadslagningen blev, at de tre bestemte sig til at blive og de tre til at gaa. Bonden vilde endelig traktere dem, inden de gik.

Hun trækker Haanden til sig, ser skævt op paa mig og tager Kortene frem fra en lille Skuffe under Bordet. Sidder et Øjeblik med dem i Haanden. Nu ved vi altsaa, hvae Stjærnen gærn' skue sie vos, skae vi saa lægg hinner. Katten kravler op paa hendes Skød og stikker Hovedet over Bordpladen for ogsaa at være med. I Køkkenet skrænker Hønsene.

De' me' Maskiner o alt de' store, ' saaen o saa røre ve' hvert enkelt med de bare Næver. Han trykker Kæppen fast i Haanden. O grav o hae alle Hønsene te o goe om o gie dem Orme. Jov, o saa ligg Ka'tofler o plant Blomster o se de' allsammen groe o saa bær' Vand o hæld om dem o se dem strækk , liesom de regte drak ...