United States or Equatorial Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hæ æ hun, o hæ æ du ... I ligger godt ... Hun ser op paa mig. O hvae æ dov de', dæ ligger jæ. Næ nu har jæ alder kendt Maves, jæ har en Fugl i Haanden ... lae mæ' dov se regte ... de' æ pinte en Friksan ... hvor kommer nu den fra ... Jov, den har du skudt te mæ ... hvis du faar hinner ... Vinden fløjter i Bøsseløbene og hujer over de regnvaade Marker. Et Hegn staar ribbet og koldt.
Træskoene snappede hun til sig ude i Forstuen og humpede med dem i Haanden bort over Gaardspladsen, saa hurtig hendes daarlige Ben kunde bære hende. Nede i Haven stod Put-Amalie, hendes Naboerske, som ogsaa havde faaet Arbejde i Præstegaarden. Men Jøsses Kors dog, Stine! sagde hun og slog Hænderne sammen. Hva' fejl' dig dov? Har du set Gespenser?
Næh se ... se dov bare ... hvor de' æ dæjle, som den Sol kae varme. Han vender sig om imod mig og raaber noget mere, jeg ikke forstaar. Jeg gaar ud i Haven. Der er gravet lidt i det ene Hjørne. Spaden ligger midt i et Stik, og Riven er slet ikke rørt. Et eneste Læs Møg er blevet kørt ud og væltet af lige indenfor Laagen. Hønsene har travlt med at jævne det ud.
Mor til seks Børn. Mig behandler hun som det syvende. Det var nu ikke Meningen, at hun skulde have været med. Men hun kom listende hen under Aften. Vi sad og holdt Mørkning Lis og jeg, da Døren til Stuen pludselig blev lukket op. Men Gue Fader kom te vos, ravendes bælgmørkt ... Børn dov o sidd' saaen Time evter Time o se ing i de' bareste reneste sorte ... Goeavten, skue man vell ells sie.
Og idet hun atter nærmer sit Ansigt tæt til hans, tier hun et Øjeblik som for at bringe sine Tanker i Orden, før hun føjer til: De' æ altsaa paa næste Søndav, a dæ lyses første Gang, o te November æ vi givte ... Uh, du kae ekk tænk' dæ, hvor de tovlige Mygger dov osse skae bide. En Raa kommer langsomt vandrende over Stien. Som en Silhuet tegner dens Billede sig mod de lyse Bøgepurrer.
Hys, hys, dov! hviskede hun. Ta' vare paa din Mund! Du var evig ulykkelig, om no'en hørte dig! Jeg er den Unde raspeme li'e glad! beedigede Stine. Han har voldt mig Ulykker og Spe'takler nok med Manden derhjemme i sin Tid! Og nu nægter han mig de Par Skilling, som han ligefrem kan dømmes til at betale mig, om det kom til Rettergang mellem vos!
Tae mæ om Lænden, Adolf næh længer ner dit Kvaj ... du niver ... ihw! Satan te Tøs, som du osse kae skrie. Jæ søns nu, de' æ saa kønt me' kuns en Seng Maren. Jov, men paa all' de store Steder har de to. Næi, jæ tør ekk ... Vi æ dov kuns i Kærest' davene. O Mor sier ... Vil du hae, vi kuns skae goe o se paa hinanders, De' blir vi sgut'te fede av.
Her kunde hun ikke blive: dette Hus kendte hun ikke mer; her gik hun kun rundt som en dov mellem fremmed Jammer. Tine gik Baronen forbi, der stod taet ved Doren, og hun horte ham raabe: -Hvad de vil? raabte han. De vil skyde Broerne ned Det er Broerne, det gaelder ... Jeg har sagt det, jeg har sagt det ... Pas paa Retraeten, har jeg sagt.
Tilsidst blev det saaledes, at han skulde give hende til et Pund Kaffe, hun paa sin Side skulde tage Riven igen, og love ikke at sige det til nogen. De' var svært højtideligt, jæ maatte Faenædeme ge' ham Haanden ... Jøsses saa bløde hans Fingre dov var ... o gentae baade hvae jæ skue, o hvae han skue.
Aah jov kaske, du æ dov Far te mit Barn, o jæ ken'ner vovt mæ sæl igen. Der bliver saa stille, som naar man har talt alle Følelserne blot. Hurtigt snapper man Vejret i sig og lytter, nej, meget mere end lytter, lægger hele sit Sind ind i Svaret, som skal komme ... Klunk ... klunk ... Draaberne falder fra en Gren ned i en Vandpyt, og Træernes Bark sveder Harpiks om et gabende Saar.
Dagens Ord