United States or Palestine ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg ikke heller Stemmen lød paa én Gang saa besynderlig fraværende og modløs kom inde i »Fa'ers Stue« er der stille. De gik gennem Spisestuen ind i Konferentsraadens Værelse, hvor de store Møbler, med Kæmpesofaerne i Nicher, stod urørte, som da han levede. Asta satte sig. -Hvad blir det saa til, sagde hun. Med Teatret. -Véd ikke, sagde han.

Saa kom Bispens med to gamle Valle Stifts-Damer i Kaleche; Madam Bolling hilste ved at neje til Gulvet paa Forhojningen. Og Stens korte med deres Studenter; Hele Oen havde Fremmede nu. Katinka, der ikke veg fra Krobaenken den lange Eftermiddag, maatte over og udose sit Hjerte. Hun havde bevaegede Tider om Sommeren; For man blir anskudt. Madam Bolling, af de Kobenhavnere, sagde hun.

Det regner jo ikke mer. Hertugen kørte bort med sin Kavaler. Maria Carolina blev staaende paa Trappen, mens de slog Vognen ned. Hun strakte Haanden ud for at fange en Draabe. -Men det regner endnu, sagde Komtesse von Hartenstein. Det blir en Skylle igen ... Frøken von Hartenstein havde en Hat med ægte Fjer. -Aa blot lidt fra Træerne....

Paa Fortovene drog Strømmen stadig forbi og trallede: Ja kun dét Kys ægte blir, som Elskov Elskov gir, hvor Læbe bringer Læbe Bud om Flammer, tændt af Elskovs Gud som Elskov Elskov gir. De to gamle Damer stod i Vinduet. De saa' ret mismodigt ned paa Sværmen. -Ja, sagde Konferentsraadinden ind i Fru Knudsens Øre: Hvor Livet er underligt, du....

Mens Oberstinden blev ved med Krampegraaden, saa Sundt kunde have kvalt den gamle Sladdertaske med sine Hænder: -Anna, Anna, blev hun ved skriger jeg, men hun blir bare ved at hulke og hulke, til vi maatte bade hende og lukke alting op paa hende.... -Spil dog mér spil dog mer, Agathe, raabte nu Fru Canth og traadte frem paa Gulvet. Jeg maa se til Bordet, sagde hun og gik.

Han blev ved at gaa frem og tilbage over Gulvet og talte om Adolf og Martens: De havde ligefrem tilbudt ham Kompagniskab ja, alvorligt helt Kompagniskab hvor de stillede den fornødne Kapital.... -Og nu var et Teater noget værd, nu hvor Staden voksede for hver Dag til at blive Nordens Hovedstad. -Ja, ja, det blir den, sagde han.

Gravesen skød Skuffer op og i Skufferne i de nye »Egetræsborde« gik aldrig op, Fyrretræet havde været fugtigt og rodede efter »Indsendere«. Der maatte være Manuskript i Udlandet. Og Hr. Berg skrev jo »Bagstykke«. Berg krammede Papiret sammen og rejste sig: Nej, sagde han. Det blir ikke til no'et.

Der var Øjeblikke, hvor Adolf, der i det Hele taget var anlagt til at beundre, var helt »borte« over Spenners Geni for Forretninger. Konsortiet havde i Stilhed trængt til en stor Prioritet. -Asta du blir forkølet ved at sidde ved det Vindu. Det var Fru Heltz, der raabte fra Dagligstuen, hvor hun arbejdede ved Lampen med Fru Jürgens, ind i det mørke Kabinet til Asta, der sad ved et aabent Vindu.

Frøken Hansen lagde Panden ned mod Bordet og græd stille. Ude sang de endnu Kærlighedsduetten: Kun det Kys ægte blir, som Elskov Elskov gir, hvor Læbe bringer Læbe Bud om Flammer, tændt af Elskovs Gud som Elskov Elskov gir. Pludselig hørte de ilfærdige Skridt frem og tilbage paa Gange og Trapper, og mange Stemmer, der hviskede. Musiken holdt op, og Folk løb forvirret frem over Scenen.

De tav længe, hver fortabt i sine Tanker, til Erhard begyndte at spørge om Kammeraterne, om Lange og Arnoldsen Især om Arnoldsen, hvad de tog sig til, og hvad de vilde. Herluf fortalte, og Erhard hørte til, liggende stille paa Puden og séende paa ham med et Par vagtsomme Øjne: -Ja, sagde han kun et Par Gange: naar det blot blir til noget naar det blot blir til noget.