United States or Nigeria ? Vote for the TOP Country of the Week !
De rog ved Leddet en sindig Pibe, for de i Laden skulde laegge sig. Berg blev siddende paa sin Blok Baronen var jo Vaert , der gav han sig ilag med Madam Bollings Frikasse. -Den Mad gor Undervaerker, sagde Sofie, som bevaegede sig gennem Kokkenet ud i Borgestuen. Der havde hun sit Hovedkvarter.
-Ja, og sig nu ikke og utaalmodig bevaegede han sin Haand gennem Luften at det er Syner, som er bristet de kan vel blive Sandhed endnu ... Men selv, mine Herrer, om det var Illusioner, de Illusioner har maettet os og de har vaeret vort Brod ... Og naar der nu han vendte sig halvt mod Gaarden, og Karlene, der intet forstod, men horte hans unge Stemme og saa Skinnet paa hans Ansigt, loftede sig i Haenderne helt op til Karmen, stirrede paa ham med lysende Ojne staar som Vagt ved Danmarks Vold en Skare, som ser med tindrende Blik ud gennem Natten mod Danmarks Ransmaend saa er det ham og hans, som har naeret deres Haab og har fort dem herhen: hans er Ansvaret og AEren leve da han og hans .
Men, paa en Gang, havde de derude loftet og tomt deres Glas, og der lod ni lange, daempede Hurraer fast ud fra Morket gennem Stormen imod dem som en Ed. Herrerne ved Vinduerne blev tause, pludselig bevaegede af deres egne Kuskes Hurraer, og Provsten, der stod ved Siden af Kammerherren, sagde med vibrerende Stemme, idet han pegede ud i Morket: -Hr. Kammerherre, det er Maendene fra Isted.
-Men, Tine, saa find dig dog en Plads, sagde hun, saa find dig dog en Plads. Tine blev ved at gaa omkring som en Stotte, der bevaegede sig, mens Berg sad med hver Bid usvaelgelig i sin Mund og maatte spise foran Madam Bollings Ojne. -Men saa byd ham, men saa byd ham Tine, sagde Moderen og rejste sig i sin Iver. Tine bod ham; han syntes, at hendes Haender, der bod ham, var blege; og han tog paany.
Berg aabnede Doren til Dagligstuen, og i Kammeret horte Tine hans Skridt, der dode bort. Hun bevaegede sig ikke, stille sad hun og skaelvede kun som af Kulde: -De var endnu ikke til Ro Huset var endnu ikke stille han venter, til det bliver stille. Man horte Kanonernes stigende Dron og en enkelt Sovnlos' Fodtrin frem og tilbage over Loftet. Ellers var Huset tyst.
Og alle tre stod de et Ojeblik bevaegede, med Ojnene ud over de hvide Marker under den stjernehoje Himmel. Det var sidste Jul. Tine lagde Ansigtet ned i sin Pude og begyndte at hulke. Laenge graed hun og graed hun. En tung Vogn kom op over Krobakken, og hun lyttede. Det var Landhandlerens. Saa var det hen imod Morgenen. Lidt efter lidt faldt endelig Tine helt i Blund.
Saa kom Bispens med to gamle Valle Stifts-Damer i Kaleche; Madam Bolling hilste ved at neje til Gulvet paa Forhojningen. Og Stens korte med deres Studenter; Hele Oen havde Fremmede nu. Katinka, der ikke veg fra Krobaenken den lange Eftermiddag, maatte over og udose sit Hjerte. Hun havde bevaegede Tider om Sommeren; For man blir anskudt. Madam Bolling, af de Kobenhavnere, sagde hun.
Dagens Ord