United States or Uruguay ? Vote for the TOP Country of the Week !
Folk brod ud af Kirkegaarden, og fra Pladsen horte man mange Stemmer Praesterne vendte tilbage, faamaelte og overraskede. De havde genkendt Bispens Vogn. Men da endnu alle stod i den forreste Stue, aabnede Hans Hojaervaerdighed Doren og kom ud. Han nikkede stille til alle, og Praesterne bukkede tause.
Og alle tre lod de sig plumpe ned i den sene Klover. De gik igen over Marken henimod Skoven, hvor de satte sig ved Braendestablen foran den lille Lysning; her var Sol endnu og ganske lunt. Haekletojerne kom frem af Lommen, og de smaasnakkede: -Det var svaert, saa de fra Ronhave korte til Bispens nu det var anden Gang. -Tredje var det i to Uger.
Saa kom Bispens med to gamle Valle Stifts-Damer i Kaleche; Madam Bolling hilste ved at neje til Gulvet paa Forhojningen. Og Stens korte med deres Studenter; Hele Oen havde Fremmede nu. Katinka, der ikke veg fra Krobaenken den lange Eftermiddag, maatte over og udose sit Hjerte. Hun havde bevaegede Tider om Sommeren; For man blir anskudt. Madam Bolling, af de Kobenhavnere, sagde hun.
De skulde ned med Mellemmaden i en Kurv, til Lilleskoven, for at mode Skovrideren ved den forste Lysning. Forpagterens fra Ronhave modte de i Kalechen, de skulde til Bispens, og der blev en Snakken midt paa Vejen, for de skiltes. De gik videre. Herluf rodede efter Brombaer op ad hvert et Gaerde. Fuldt af Nodder hang der i alle Hegn. Tine snappede dem, mens hun gik.
Svaermen var borte, og Landet var atter stille. Som dod laa den stivnede Jord. En Vogn naesten jog ind mod Bispens, saa Biskoppen stak Hovedet ud af Kaleschen for at se, hvem det var. Det var Madam Esbensen, der blev saa forfaerdet ved at se Bispen, at hun formelig gav sig til at neje foran sin gumpende Stol. Hun var hojrod og foraset.
-Det er de Saaret', der kommer, hylte Sofie, der lob frem og tilbage. Aa Herre Gud, aa Herre Gud det er de Saaret', der kommer. Sikket Tog sikket Tog! Hvor? hvor? raabte Tine hun var nede og tog i hende. Tine horte ikke mer. Hun lob ned ad Trappen, ud ad Vejen, bag hende skreg Baronen i Gaarden. Men Tine blev ved at lobe, henad Sonderborgvejen, forbi Ordonnantser, Bispens Karet, frem ad Vejen.
Det var Mikkel Thøgersen, han tjente i Bispens Følge. Agnete, oplyste Mikkel. Hun var ikke ilde. Mikkel tav. Axel fik ikke mange Ord ud af ham. Axel stod og glattede sit Haar, hans Klæder var næsten tørre, han pustede efter Maaltidet. Da det ikke kunde blive til mere, vendte Axel sig fra Mikkel og saa paa Drikkelaget.
Dagens Ord