United States or Dominican Republic ? Vote for the TOP Country of the Week !
Efter den Dag fulgte han stadig Tine; mest kom han i Morkningen; hun sad i Skovriderens Stue der var dog lidt Fred og havde forsogt at faa skrevet til Fru Berg; saa kom Appel og satte sig og talte, mens Tine blev siddende med Haenderne i Skodet og stille taenkte paa Brevet endnu, om hun ogsaa havde faaet skrevet alt: om Skovrideren og om alting....
Da Madam Bolling kom ind i Dagligstuen i Traekken fra alle de Dore, blev hun staaende paa Lobetaeppet og saa sig om med Taarer i Ojnene: Ja nu er de afsted, sagde hun og foldede Haenderne.
Bolling var kommen til Ro i sin Stol og Madammen var ilag med at strikke Hael. Tine sad nede paa Forhojningen, med Haenderne i sit Skod. Madam Bolling talte om "dem derovre" Fruen og lille Herluf. -Ja, hvad maa hun lide at sidde der og vide ingenting ja, hvad maa hun lide. -Ja, sagde Tine langt og mildt.
-Aa der var Studenterne hos Stens og ham, den sortsmudskede, hun vidste ikke, hvad han var fra Ronhave.... -Disse dejlige Mandfolk, sagde hun og satte Haenderne rapt i Siderne, saa hun stod som en Hankekrukke. Madam Bolling syntes skarn ikke, der var stort ved de Springfyre.
-Naa, lille Fa'er, naa, lille Fa'er, havde hun sagt og klappet ham og klappet ham igen han var som livlos, gamle Bolling indtil han brast i Graad, laenet til Skorstenen. Saa havde de siddet der, tause sammen, laenge. Nu tog Tine Haenderne bort, hvormed hun havde stottet sit Hoved, og som om den nye Stilhed vaekkede hende, sagde hun: -Saa kommer Skovrideren hjem.
Korrespondenten lob forvirret frem og tilbage og klaedte sig paa midt i Stuen, trippede op og ned og gned Haenderne, mens han sagde: -Det bliver alvorligt, det bliver alvorligt. -Tror De? spurgte Tine angst og vendte sig fra Lysene. -Ja, alle venter, at det skal gaa los, blev Bladsjaelen ved og kom ikke i Vesten for Trippen.
Og hun gik ud for at hente Pigen, som sad og sov med emballeret Hoved ved Siden af Skorstenen og fulgte med ind for at saette sig i Krogen ved Bogskabet, hvor hun saa tidt havde hort til, naar de laeste. Berg aabnede langsomt det sorgerandede Blad og lagde et Ojeblik Haenderne ned derover. Nu er han da kommet til Hvile, sagde han bevaeget og stille.
Det sidste Stykke Vej til Skolen gik de tavse imellem Hegnene. Hans Husmands Sine, der gav sin Ko den sidste Graesning paa en Vejkant, for hun drev den hjem, nejede, med Strikkeposen i Haenderne, da de kom hende forbi. I Skolen sad gamle Bolling paa Trappen med sin Pibe, og kom ned og hilste.
Hun begyndte at gaa, folgende efter Tinka, det lob hen ad Vejen, gentagende de samme Ord, mens hun lob: Skovrideren, Skovrideren, Skovrideren ... Men med et stansede hun, og hun forte Haenderne som til Slag ind mod det graa Hoved: Mistanken gryede i hende som en dump Angst.
Det var Faderen, som var rent fra det, som vilde op, som horte Klokkerne og vilde ud af Sengen. Tine lob ind, og hun holdt ham med Magt, med begge Haenderne, mens han raabte: -Bed, bed, lad os staa op at bede. -Ja ja, hun holdt ham i Sengen. -Lad de Ugudelige bede.... -Ja, ja! Tine tvang ham ned.