Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. juni 2025
Gamle Bolling var stavret ind, paa Trappen stod Berg og Tine alene ved Siden af hinanden. Paa Pladsen var der stille, nogle af Karlene havde foldet Haenderne under Klokkeklangen. Kun fra Kroen horte man Tinka hun var som i en evig "Tagfat". Klokkerne holdt op at ringe. I Smaaklynger begyndte Soldaterne at drive hjem. -Bliver De her, spurgte Berg, der gik ned ad Trinet, pludselig hastigt.
Sofie begyndte at graede hojlydt: -Som det ligner, blev hun ved, som det ligner just som hun gik og stod ... herind' om Dagene. Tine tog Billedet og betragtede det laenge: -Ja, det ligner, sagde hun og holdt Billedet, fast, som foldede hun Haenderne derover. Taarerne sprang frem af hendes Ojne for forste Gang i disse Dogn. Rundt i Huset brod Officererne op og gik til Ro. Tine tog Sjalet om sig.
-At taenke sig, der er saa kort der ud, sagde Berg; der havde vaeret en lille Stilhed: -Hvor her er Fred, sagde han og saa rundt i det lille Kammer. -Ja, her er rart , sagde Tinka og slog Haenderne mod sit Skort. Berg rejste sig igen, men blev atter staaende laenge i Doren, for han gik.
Hun begyndte hver Samtale med Sergeanterne med et forklarende: -Ja, jeg er nu fra Horsens; og stod, med Haenderne under Forklaedet, trippende foran Soldaterne, ikke ulig visse Honsefugle for Parringen. -Tak for Mad, Tine, sagde Skovrideren og tog Tines Haand. Han var faerdig med Madammens Hone. -Det er jo Mo'er, som har sendt det, sagde Tine. Velbekomme.
Madam Bolling nynnede Omkvaedet med over sin Hael. -Ja saa hun sang den kont, sagde hun, da Sangen var forbi. Tine sad taus; saa fast havde hun foldet Haenderne i sit Skod. -Ja, saa skal vi vel til Ro, sagde hun saa og rejste sig og kyssede sin Fader. Tine var hjemme paa Skolen endnu, da Tropperne kom Klokken seks. Hun gik og blev ved at hjaelpe med det og med det .
Tine var med Kaffen naaet til Havestuen, hvor to Kaptejner sad paa deres Senge og stirrede dovne frem paa deres udspilede Ben eller paa sletingenting; ude i Haven travede to Officerer rundt om Plaenen, stadig skiftende for ikke at blive svimle, med Haenderne i Lommen om og om Plaenen. Nu havde de vandret der en Time.
Bispen rakte gamle Gotsche Haanden og sagde mildt: -Vore stakkels Bollings vore stakkels gode Bollings. Og sagtere, overmandet af en pludselig Bevaegelse, sagde han, mens han hastig og naesten krampagtig forte Haenderne op til sine Ojne: -Ja, ja "Se vi er kun dine Tjenere giv os at fatte dine Vidnesbyrd ". Han gik ud med et Par korte Nik og han steg op i sin Vogn.
Hun rakte Haenderne frem og smilede, men pludselig lod hun dem synke igen han saa dem ikke; og Ordene, hun havde laengtes efter at sige, hun fik dem paa en Gang ikke frem; hun stod kun maallos, ventende, i uforstaaende Angst foran hans aandsfravaerende Ojne, der ikke saa hende, ikke kendte Kammeret igen, ikke hilste hende.
Hun taenkte paa Vintermorgenerne, da hun med Torklaedet om Hovedet lob herned, naar det lysnede i Skolen var snart det halve Dagvaerk gjort og hun slog sine tre Slag paa Sovekammerdoren med de flade Haender for at vaekke Fru Berg og Herluf, der laa i deres sode Slummer. Fru Berg kom sovnig op i Sengen. Det er Tine, det er Tine, raabte hun, mens hun klaskede med Haenderne ned paa Dynen.
Dagens Ord
Andre Ser